|
0
registrerede
1199
gæster og
274
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Den Evige Filosofi
|
Kære Arne,
Tak for citatet af den ortodoks kristne engelske biskop Kallistos Ware!
Jeg kan især godt lide ordene:
I den forstand er omvendelse ikke blot en enkeltstående handling eller et første skridt, men en vedvarende tilstand, en hjertets og viljens disposition, som løbende må fornyes indtil livets ende.
Det er også sådan, jeg ser det. Eller som Aldous Huxley skriver i sin bog "Den Evige Filosofi", så må vi gøre en alvorlig indsats, hvis "nåden" skal gives til os. Nåden er derfor ikke en hjælpende hånd, der gives til den dovne. Den, der bestræber sig, fortjener hjælp. Uanset hvad han har at gøre godt med, så lønnes den, der bestræber sig. Som enken, der ikke havde meget at give - dog gav hun mere end de rige tilsammen, netop fordi hun gav af sin fattigdom. (Omvendt var der bag de riges "offer" ingen bestræbelse på sand godhed - de gav blot den smule af deres rigdom, der tillod dem at forblive inden for deres materielle tryghedszone).
Jeg tror, at den rette bestræbelse gælder alt på den åndelige vej. Både når vi gør godt mod andre, og når vi sidder stille i meditation eller kontemplation, eller når vi beder. Intentionen - hjertets indstilling - er afgørende for at holde blodet varmt og gøre skridtet til et skridt i den rigtige retning.
Spørgsmålet er så, hvordan vi kan bestræbe os - eller "få noget andet i sinde" - uden at "bryste os" af fremskridt. Så snart vi bryster os, tager vi i virkeligheden et stort skridt tilbage, som jeg ser det. For stoltheden kvæler ydmygheden, en af de - efter min mening - vigtigste dyder på den åndelige vej.
Jeg synes, at det er en fantastisk måde, du "omskriver" det religiøse sprog på, idet du skriver:
Det er jo klart, at udtryk, som "Treenigheden", "Guds nåde" og "Guds kærlighed" kan være "for store kameler at sluge" for nogle, men erstatter man dem med noget i retning af "verdens årsag" og "de betingelser, vi mennesker har her på jorden, hvor der jo er alt, hvad vi behøver", så bliver det vel lidt mindre problematisk, og muligheden for at give sit liv en bedre retning (at vende sig mod noget bedre - "omvende sig") - at få noget andet i sinde - vil jo fortsat være der - for os alle - for enken, der gav sin skærv - for den højt uddannede intellektuelle - ja selv for paven i Rom, hvis romersk-katolske kirke jo udnyttede - og stadig udnytter - menighedernes anger på det groveste.
Det religiøse "ord-net" skaber en barriere, der gør det svært at "smage på ordene" og deres mening. Og her må jeg komplimentere dig for din måde at skrive på 
Du skriver:
Hvilken vej skal man vende sig mod? Indad mod sig selv? Jo! Og derfra ud mod denne fantastiske verden - med noget bedre i sinde Det er i hvert fald, hvad det siger mig - og det tror jeg kan genfindes i mange religioner - og såmænd også blandt ateister og agnostikere
Ja! Må jeg foreslå, at vi tager udgangspunkt i dette? Altså et mere almindeligt sprogbrug og en inddragelse af alle mennesker og religioner, så vi ikke sidder fast i én religiøs kodeks, ét religiøst sprogbrug, ét sæt af myter. Men derimod inspireres af den dybere ånd og mening, der er tilstede i os alle, før den udtrykkes i fastfrosne dogmer.
Jeg tænker derfor, at vi måske bør tage et skridt tilbage og begynde med: "Hvem er jeg?", "hvad er mennesket?". Herfra kan vi måske få et afsæt til at nærme os Den Guddommelige Virkelighed, der findes i alt og alle, i os alle, og som ikke kan "skæres ud" og "fryses fast" i dogmer og ritualer.
Fred,
Thomas
|
|
|
|
