|
0
registrerede
177
gæster og
335
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Hjertets fred og udvikling
|
Hej Mich..
"Livet er dig og mig og de mennesker, der udgør vores virkelighed og det vil det altid være".
- Livet er jo en biologisk egenskab der muliggør at individet kan interagere med og forholde sig til andre eksistenser, mens selve livsformerne er skrøbelige og derfor (instinktivt) passer godt på livet, fordi de netop ikke altid vil kunne optræde som eksistenser i virkeligheden. Den mulighed har forsteninger/fosiller fx. ikke, de optræder bare som fysiske fænomener i samme virkelighedsrum, men vil sikkert også engang bare blive til (stjerne)støv.
"Men hvem finder ro med sig selv? Livet er en konstant foruroligelse og sådan skal det være. Stilstand er død".
- Hvordan synes du så stilheden forholder sig til stilstanden - repræsenterer den fx. den forestående stilstand, hvorfor stilheden kan give lidt af den uro, der så provokere nogen til lidt livlig deltagelse i livet? ;)
"Hvis du tier stille, ikke handler og blot lytter vil du se noget der ikke kan forklares med ord. Du vil se en bevægese, som ikke kan beskrives".
- Bevægelser er trykimpulser, som både ka' registreres og tilmed beskrives og endda forstås - man ka' endda beskrive bevægelse som synonymt med liv.
"Lykkelig, det menneske der tør at begive sig ud i det virkelige liv, med alle dets vanskeligheder".
- Lykkefølelsen afhænger jo af den succes mennesket oplever når det forholder sig til livets vanskeligheder, ikke sandt, og hvad ville her være mere naturligt for mennesket end vise sin begejstring, dvs. bryde stilheden. Samme gælder jo når livet gør ondt, ik' - tænk på de små bæbsers reaktion i mødet med livet...;)
"Så vil du se at livet altid er det, som er lige foran dig i virkelighedens evige nu".
- De "evige nu'er" er jo i virkeligheden fortid, når din hjerne registerer trykimpulserne på hud, ører og øjne. Nu'et skal først registreres og siden genkendes.
Forevigelse er derimod noget vi mennesker tuller med, i mødet med erkendelsen af egen forgængelighed. Det er her div. overnaturlige forestillinger (religioner) optræder som tryghedsbaser kulturer, hvor fx. mystifisme skal bortforklare en ellers nødvendig kendsgerning ved det biologiske liv. Her blir spørgsmålet jo så, om ikke de illusioner (bedragerier) mennesker skaber og reproducerer i kulturer, bare er en unødig belastning og at mennesker sagtens ka' trøste hinanden over virkelige tab med erkendelige forklaringer om livets mange facetter? Man er måske bedre styrket og opnår den ro du taler om, hvis man ikke behøver slæbe rundt på gamle selvbedrag?
mvh
Simon
|
|
|
|
