|
1
registreret Arne Thomsen
518
gæster og
62
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Hjertets ufred og hykleri.
|
Overskriften er relevant for indholdet i denne tråd. Et godt gammelt dansk ordsprog siger: Sig mig hvem du omgås, så skal jeg sige dig, hvem du er!" Her har debattens to største hyklere slået sig sammen i en gensidig roseklub, fyldt med lodrette løgne om andre debattører og en selvforherligelse, der kun overgås af Hanskrist. Sidstnævnte gør det dog så groft, at det mister enhver forbindelse til virkeligheden. 
Med Arne og den anonyme smædeskriver Thomas er det anderledes. De minder mere om de sure, menneskefjendske indremissionske præster, for hvem det nye testamentes kærlighedsbudskab er tomme ord, som de aldrig har efterlevet i praksis, men udslynger som bandbuller mod enhver, som modsiger dem. De opfatter begge sig selv som forfulgte martyrer, der "heroisk prøver at udholde verdens ondskab".
Ikke på noget tidspunkt har de forsøgt at forstå årsagerne til modstanden mod deres hykleri og løgne om andre, eller vist respekt for andres synspunkter. Arnes standardbemærkning, "det har de jo ret til" oser af misbilligelse over, at andre ikke vil anerkende hans personlige tilbedelse af uvidenheden. Når han ikke selv kan forstå, udelukker han muligheden for at andre kan forstå.
For dem begge gælder det, at deres menneskeforagt går langt tilbage. Alle, der har forsøgt at komme i dialog med dem, er blevet mødt med afvisning og fjendtlige reaktioner, og når de to er blevet fanget på modsigelser i deres argumentation, har de løgnagtigt søgt at omfortolke andres ord til den modsatte mening, eller har afslået at debattere med begrundelsen, at det var "under deres værdighed". Foragten for andres opfattelser er her klippet ud i pap.
Trosfrihed er ikke blot en ret. Det er et uafviseligt faktum, at man ikke kan binde tanken. Vi er alle forskellige, og vi tænker forskelligt. Men vi deler et ønske om at befinde os godt, også i selskab med andre. Nærlæser man de forskellige debattørers indlæg kan man tit se livsglæden piple frem, selv om vi har vidt forskellige opfattelser af verden. Selv hos den tungsindige Michael kan man fornemme livsglæden, når han bliver virkeligheden bevidst, kikker på en and eller vipper med sine tæer.
Men hos Arne og Thomas finder man ikke sådanne spor, kun en stædig klamren sig til en beruselse i ord, som aldrig kan erstatte den menneskelige virkelighed, som de ikke forstår.
Egentlig er de kun at ynke, og det gør jeg da også, men jeg vil alligevel til hver en tid bekæmpe deres forsøg på at trække andre ned på deres hykleriske plan. Livet er en glæde, som vi kan dele eller isolere os fra. Den glæde skal vi ikke lade nogen skinhellige religiøse lyseslukkere tage fra os. 
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|
