0
registrerede
519
gæster og
56
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Hjertets fred og forvandling
|
Kære alle,
"Trosfriheds" manglende censur er muligvis dens styrke, men samtidig dens største svaghed idet mange mennesker får tappet deres lyst til at deltage på grund af de deltagere, der dagligt skriver hånlige indlæg.
Denne tråd ser ud til at være stået fri af personangreb, der ellers fylder meget på "Trosfrihed". Jeg vil derfor fortsætte tråden i håb om, at de, der måtte ønske at deltage, vil gøre netop dette i en god ånd.
Har I hørt udtrykket: "Børn er onde mod hinanden"? Jeg ser VOKSNE mennesker behandle hinanden rigtigt skidt, tarveligt - i stedet for at række ud, tilgive, vende den anden kind til, elske.
Det er naturligt at "give igen af samme mønt" (eller at forsvare sig i en skarp tone thi vreden har desværre fundet vej), når hånen, provokationerne og løgnene vælter ind over rælingen. Men der findes en anden vej. Kan man få øje på kahytlågen, kan man træde indenfor, hvor et stearinlys er tændt, og roen råder.
Der findes en lille dør, en snæver vej, der fører til et hjerte, der banker med fredens puls. Har man først fundet vej hertil, kan man på ny træde udenfor på dækket og forhåbentlig dele den nyvundne fred med andre - selv med dem der gjorde en fortræd.
"I har hørt, at der er sagt: 'Du skal elske din næste og hade din fjende.' Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også. Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!" (Matthæus 5, 43-48)
Kærlig hilsen Thomas
|
|
|
|