|
1
registreret Arne Thomsen
518
gæster og
62
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Hjertets fred og forvandling
|
Hej Thomas.
Tak for dine ord og din beskrivelse af min situation her aktuelt på trosfrihed.dk.
Det der tiltrækker mig her, er muligheden for at møde de mange forskellige indstillinger til tilværelsen, som deltagerne præsenterer, ligesom det er en fantastisk mulighed for mig at øve mig i at udtrykke, hvor jeg selv står.
Og det, der gør det ekstra meget spændende for mig, er, at mit ståsted flytter sig undervejs i dialogen.
Det her følgende afsnit kan meget vel springes over:
Kort efter min konfirmation fik jeg øje på en masse falskhed og hykleri i folkekirken - og vendte den ryggen.
Mystikeren og forfatteren Anker Larsen gjorde et stærkt indtryk på mig, da jeg fik øje på hans bøger i gymnasietiden og jeg holder stadig meget af dem.
Det, at det religiøse ikke behøver at være knyttet til en bestemt religion, var nok noget af det væsentligste.
Da jeg var omkring et halvt hundrede år fik jeg øje på den ortodokse kristendom - som jeg intet kendte til - på en ferierejse til det græske øhav.
At jeg samtidig var i en slags "eksistentiel midtvejskrise" gjorde ikke min modtagelighed mindre, og den inspiration, især ikónerne gav mig i stadig større og videre omfang, vendte samtidig med midtvejskrisen op og ned på min tilværelse, dog ikke i mit dyrlægearbejde, hvor jeg efterhånden fokuserede mere og mere på epidemiologi og præventiv veterinærmedicin (og her var heldig at få lov at være med til at reducere sygdomme og medicinforbrug hos svin i Danmark).
Min stadig større viden om ikóner og ortodoks kristendom begyndte at interessere andre, og jeg har i tidens løb holdt en del illustrerede foredrag herom - en gang i lokalt menighedsrådsregi, hvilket bragte mig ind i det lokale menighedsråd, hvor jeg blandt andet en enkelt gang optrådte som lægmandsprædikant ved en aftengudstjeneste i sognets gamle landsbykirke, med lys til hver enkelt at tænde, en stor Kristus Ikón, meditation, bulgarsk ortodoks liturgisk sang (på en ghettoblaster), min prædiken over den barmhjertige samaritaner med perspektivet ud til de 20.000 børn, der unødigt dør af sult - hver dag - samt efterfølgende spontane kommentarer fra deltagerne. Det var for mig en dejlig aften, og det var tydeligt, at også deltagerne var inspirerede. Især det at elske sin næste som sig selv var dét, der fængede, og det er jo ikke en intellektuel udfordring, men noget, der går direkte til hjertet.
Desværre gik der ikke ret lang tid, før jeg gennem arbejdet i menighedsrådet erfarede den håbløse tilstand, folkekirken befinder sig i, så jeg forlod både menighedsråd og folkekirke. Jeg slap ikke inspirationen fra ortodoks kristendom, men blev også inspireret af buddhisme og af muslimsk sufisme, og jeg oplever dem i dag som "perler på den samme snor". Slut på afsnit.
Nu skete der så det, at jeg tilfældigvis fik øje på Einstein-citaterne, og det slog mig, at der ikke var modsætninger mellem det, han sagde og dér, hvor jeg står i dag. Det var selvfølgelig en herlig oplevelse 
Her på trosfrihed.dk gjorde Einstein-citaterne jo mildt sagt stort postyr, men i stedet for at gribe inspirationen udviklede det sig jo til noget, der mest af alt lignede et hundeslagsmål.
Det er så her, du minder mig om Jesus-ordet om at "vende den anden kind til" - i næstekærlighed.
Også for mig er det en af de helt store kvaliteter i kristendom, men jeg må jo erkende, at jeg ikke har lært kunsten at efterleve det.
Det nærmeste, jeg kan komme det, er nok at trække mig ud af "hundeslagsmålet" - velvidende at hånen vil flyve mig om ørene - og det vil jeg så forsøge at leve op til - bedre sent end aldrig.
Tak til dig for inspirationen hertil
M.v.h. - og også alle gode ønsker til dig - Arne.
|
|
|
|
