|
0
registrerede
519
gæster og
44
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Denne her gjorde indtryk på mig ...
|
Hej Treram.
Jo lidt "skæg og ballade" skal der selvfølgelig også være plads til - og om påstanden, at ateister dør tidligere end teister, er holdbar, det ved jeg jo heller ikke (hvad jeg også tydeligt gjorde opmærksom på).
Men emnet får mig alligevel til at tænke på, at der jo synes at være et behov hos flertallet af os ca. 7 milliarder mennesker for at få noget mere at vide om verden, end videnskaben - i hvert fald i øjeblikket - kan hjælpe os med.
Og sådan har det åbenbart - iflg. religionshistorikerne - været i mindst de sidste ca. 40.000 år (shamanismen).
I dag kan naturvidenskaben fortælle os meget - og nogle tror vist, at den med tiden vil kunne fortælle os alt.
Her er jeg skeptisk.
Er det ikke lidt storhedsvanvid at tro, at menneskets hjerne skulle være i stand til at fatte hele verden?
Svarer det ikke til at forvente, at en myre skulle kunne beherske internettet? 
Og så længe naturvidenskaben ikke kender årsagen til Big Bang, så vil menneskets fantasi, intuition, forestillingsevne m.m. blive brugt til at søge at imødekomme det åbenbart store behov for en forklaring, et behov som de fleste af os har - og som måske/måske ikke ligefrem påvirker vores levealder.
Så kan man sige, at det er ynkeligt, at vi mennesker - de fleste af os - ikke kan/vil undvære noget at tro på, dér hvor vi ingen viden har.
Men ynkeligt eller ej, det ændrer jo intet 
Dertil kommer, at det nok trods alt er langt de færreste, der tænker "naturen, det billige skidt", men som i stedet har en langt mere ydmyg holdning til forholdet mellem verden og en selv, og det er vel derfra fornemmelsen kan opstå, at noget er helligt.
Under den synsvinkel kan debatten mellem teister og ateister forekomme ret ligegyldig, synes jeg.
Ordet og begrebet Gud er jo så altomfattende - og samtidig så intetsigende - og varierende - at det er håbløst at tage nogen "fornuftig" stilling til - såvel for som imod, vil jeg mene.
Det, jeg synes, kunne være mere væsentligt, er menneskets behov for at finde harmoni i sit sind - i forholdet mellem en selv og verden - hvor meget eller lidt denne harmoni så end måtte betyde for, hvor længe vi lever
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
