|
0
registrerede
519
gæster og
44
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Denne her gjorde indtryk på mig ...
|
Et par tanker, der måske ka' få Arnes lille "Sancho Panza" dér til efterfølgende at tænke lidt dybere...vi får se:
Du skrev: "Intet af ovenstående underbygger eller præciserer han, men fortsætter sine påstande om sin sociale omverdens psykiske indhold uden hensyntagen til, hvordan det fremstiller ham selv".
Som sagt tjener nok næppe noget formål at forklare dig, der jo selv har gjort kærligheden til en religion, hvorfor nogen alene her i dette lille aflukke af en debat, prikker lidt til ”østens mystiker” Arne…
…men, som det er med Arne er det altså også med flere, ja i er sgu et par kønne proselytter der åh så gerne agiterer for en religiøs overtros nødvendighed, hvorimod i aldrig nogensinde evner at forklare en sådan overtros relevans og nødvendighed for det sociale i samfundet omkring jer, og lige præcis dét er hvad spørgsmål og kritik retter sig imod. Husk vel på det!
Men da Arnes såvel som dit eget fokus nu engang afgørende befinder sig på selve de følelser der oppebærer trosanskuelsen i nærer denne ”forkærlighed” for, da vil nødvendigvis enhver kritik af troen derfor altid ramle lukt ind i dette bolværk af følelser i har oparbejdet – derfor har det været Arne så magtpåliggende at værge sig imod enhver kritik af sit nervøse livssyn, hvorfor han nøjagtig som du har indarbejdet en slags forsvarsmekanisme der består i bare at flytte fokus fra selve osten til hullerne – det var såmænd hvad der engang mentes med en ”Jens Madsen” og en ”Thomsen” m.m. – hvilket man vel hellere må forklare dig, nu du stadig render rundt i den tro at du er noget særligt af den grund.
Arne har aldrig været i stand til at forklare os selve pointen og betydningen med den tro han som livssyn betragtet agiterer for, kort og godt nægter manden pure overhovedet at være i besiddelse af et religiøst grundsyn, ja han kalder sig ligefrem agnostiker. Det morsomme er, at manden ikke kan skrive en linie på debatten uden fortællinger om den behagelige fornemmelse han får alene p.a. tanken om sin ”ånd” i lyset af noget overordnet meningsfyldt, der servers med sprogblomster og anekdoter. Også her finder du lidt af grunden til drillerierne, for hvilken forbindelse er der vel mellem naturen, ja selve livet, og alle de søde sprogblomster i form af ”allegoriske sindbilleder”?
Så du er atter gået vild i skoven hvis du tror du her gør Arne en stor tjeneste fordi du igen leger Sancho Panza, for vindmøllerne er Arne egne. Han har endvidere dumt forvekslet (natur)videnskabers værktøjer og arbejdsområder med sin egen interesse for den religiøse dogmetro, hvilket engang anbragte ham i en noget penibel situation, idet han heller ikke dér var i stand til at forklare selve meningen med at blande sin tro om verden som et ”væsen” med en viden om verden som den fungerer.
Dette skabte så for Arne den eneste udvej han kunne se, hvorfor han resolut ekskluderede sin egen bedagede ”åndelighed” fra enhver fornuftig forklaring. Fra da af, var Arnes idéer om hans egen åndelighed ikke længere forbundet med rationel tænkning – selv om de såkaldte åndsvidenskaber i den grad beskæftiger sig med det tænkelige, hvilket dog afgørende ikke betyder at det tænkelige dermed er en ”irrationel ånd” alias den dogmetro vi finder hos rigtig mange religiøse troende rundt om i de religiøse trossamfund – fx hos mennesker der som du og Arne tror, at i alene fordi i kan fortænke ordet ”ånd” fra de gamle religiøse trosretninger, der ukritisk gjorde mennesket til et særligt fænomen alene i tanken selv, kan tolke det ind i jeres selvforståelse og dermed er blevet små guddommelige afkom med særlige egenskaber alene ved jeres såre tankeverden, for det er skam ikke tilfældet - beklager! Der er skam kun marginaler til forskel mellem det genetiske i en regorm og menneskets, og hvem ved vel hvad en regnorm omvendt tænker om mennesket? ;)
I er nøjagtig som mennesker flest, og det er måske netop den tanke som den stærkt troende af helt private årsager slet ikke kan udholde. M.a.o. ligger der sandsynligvis ret fornuftige forklaringer til grund for at nutidige mennesker suser rundt og tolker deres egen skæbne ind i en idé om en forudbestemthed, hvor man gør sig selv til en ophøjet mening der så at sige skulle have udtrykt sig gennem noget guddommeligt. Det korte og det lange er imidlertid, at debattøren Arne bare gjorde det til sin egen gyldne regel at flytte selve opmærksomheden væk fra sit nervøse livssyn og over på debattører der spørger kritisk ind til trosindholdets relevans og betydning for mennesket som individ betragtet, hvorfor Arnes idéer om ”åndelighed” nu i stedet er blevet til den anekdote han hæver udover fornuft og rationel tænkning, men kun fordi han altså ikke kan forklare sig…
Så det nytter ikke meget med alle jeres små krumspring, for uanset d’herrers nervøse reaktioner, vil enhver religiøs tro jo fortsat bare være en alt for usikker matrikel at bygge sit livssyn på, hvorfor i begge bare gør jer selv en lille bjørnetjeneste – ikke at jeg dermed mener Ole (Bjørn) vil se det morsomme i at sådan et par omvandrende trosbekendelser skulle være i hans tjeneste, hvis du ellers er i stand til at se komikken i det lys…hmm. ;)
Kort og godt ka’ du altså med fordel nedtone dig lidt igen, du selv har jo ikke just præsteret noget vi ikke før har set, hvorfor det nok ville arte sig bedre hvis du leverede debatten noget egentlig interessant til diskussion – så ka’ du jo altid nyde kælerier mellem enige troende på religion.dk, ikke sandt, du ”buldrende madhaj”…
At Arne stiller sig fornærmet an er m.a.o. bare ren kutyme. Han påpeger skam altid selve kritikken af meningerne hans som en ”dårlig tone”. Dette skyldes enkelt et behov for anerkendelse, og at han slet ikke skimter ironien i den underbyggede kritik. Men faktisk har den gamle dreng jo fået langt mer opmærksomhed end han egentlig kan honorere, dertil langt flere fornuftige forklaringer på sine ”mirakuløse spørgsmål” end han overhovedet er i stand til omvendt at reflektere over til glæde for andre debattører uden troen hans. Så selvfølgelig ser han det som lidt af en frækhed, når hans ”mystik” placeres i en helt igennem fornuftig menneskelig anskuelsesform med rationelle forklaringer, for selve årsagen til at han overhovedet ”mirakuliserer” verden omkring os er jo alt andet end mystisk, næh…en gud i det begribelige, som fx grækernes, er i hans øjne ikke nær så bedårende for det bedagede trosindhold, som en monoteistisk dims der svæver rundt overalt i universets udenfor menneskets erkendeevne…ak ja, hvor sødt…
Lærer du dig først at ta’ religioners mystik med et gran af fornuftens salt, som sikkert flest af dine venner i det nære alligevel gør det, ja da lærer du dig dermed også ret hurtigt at se trosbekendelser fra også en Arne i et humoristisk og lidt ironisk lys. Og det kunne da også bare mangle, for hvorfor skulle verden omkring os ikke kunne forklares, beskrives og forstås som den rent faktisk opfører sig? Metoden fungerer jo rigtig fint og er faktisk lidt af en succeshistorie – i hvilken forbindelse det bare bliver lidt af en tossestreg pludselig at indføre ”uvidenhed” om himmelnisser, som forklaring på en observerbar verden omkring os. Guder bliver ikke ligefrem sandsynlige på dén grund af fantasifulde påhit, forstår du nok. Spørgsmålet du derfor må arbejde lidt med i fantasien din, bliver nok i stedet, hvorfor nogle mennesker i grunden fantaserer verden ind i ønskværdige idéer? Og dér vil du som nævnt nok finde, at dette i reglen knytter sig til forklarlige problemer i den sociale og kulturelle ramme – de vil ha’ en verden der gør dem godt! At så verden er ret ligeglad med hvordan de har det i den, puha, endnu en ubærlig tanke.
Men hvis man vil ændre de sociale rammer er der simpelthen ingen anden vej uden om aktivt at deltage i den politiske debat om samfundsindretning, hvilket lige præcis også var hvad der skete dengang Konstantin politiserede den kristne trosretning ind i en statsreligion. M.a.o. er der også dér, helt fornuftige forklaringer på hvorfor mennesker i et par tusinde år tullede rundt med religiøse sindbilleder som en psykisk realitet. Problemet har for troende bare været, at de ikke fik lejlighed til at forstå hvorfor en langt bedre forklaring på verden omkring dem, også blev en bedre forklaring på deres idéer og tanker om den. Sindbilleder ka’ netop afspejle fantasier der slet ikke har sit udtryk i realiteter, og hvad kan vel være værre og mer skadeligt for mennesket der nødvendigvis må finde og forså sin sammenhæng i verden omkring sig, end en selvforståelse der arbejder menneskets eget sind ret ud af en naturlig sammenhæng og dermed den omkringliggende verden? Det er fx lidt af det Skt. (Paulus) Hans slider med i sine tanker.
Det er noget af dette vi er rigtig mange der mener viser selve religioners utilstrækkelighed som forklaringsmodel. Det går simpelthen ikke an at bygge socialitet på et selvsyn der slet ikke har sin grund i realiteter, i det sociale nære om du vil, den slags skaber kun identitetskriser. Vi ser jo også hvordan troende indenfor div. religioner ligefrem må skabe en slags konsensus, hvor retten til uens tro ligesom bliver en slags respekt for den samme gud – som ”herregud” da, slet og ret var et forvirret verdensbillede at bygge sin selvforståelse på, hvorfor vi netop efter mange hundrede år også ser hvordan mennesker indretter livsfundament på en større forståelse af dem selv som helt forgængelige individer, men individer der fuldt ud er i stand til at skabe mening i livets proces og nære kærlighed til andre end dem selv. Mennesker der ikke dagligt må slide med et selvbillede bygget på gamle religiøse traditioner, har naturligvis også problemer og vægter klart politiske ambitioner med fredelige hensigter osv. Forskellen er, at de ikke altså ikke render rundt og fortænker hele verden ind i fantasier og tilegner sig verdensfjerne selvbilleder! Nej, vi ansvarliggør derimod mennesket selv, og debatterer fx for om muligt at lægge forklaringsfundamenter åbent frem. Og det er skam en hel forskellig intention end fx Arnes, der bare drejer sig om at fordunkle verden ved indføring af ukendte faktorer fra hans egen fantasi m.m.
Dette skrevet, for at du kun muligvis kunne få en lidt sammenhængende forståelse for hvorfor idet mindste nogle af os har drillet den gamle dreng lidt – har er lidt drenget, fordi han trods sin alder endnu har til gode at vise sig voksen nok til også at forklare sig, at gå imod kritik af sine egne idéer med åben pandebrask, hvilket altså ikke har noget at bestille med personen bag din. idéer. Han tar ingen skade af lidt dril, han stiller åbent idéer frem til debat, og må selvsagt derfor også være i stand til at forklare deres mening og relevans.
Det er trods alt en debat, ikke en psykoanalytisk ammestue mellem kærlige og (u)enige troende, som fx den religion.dk du altid taler så meget om, når du skal lege Sancho Panza her…ak ja. ;)
Mvh & god weekend..
Simon
|
|
|
|
