|
1
registreret
(1 usynlig),
511
gæster og
48
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Denne her gjorde indtryk på mig ...
|
Hej Treram.
Jeg opdager, at jeg glemte at svare dig på:
Du fremhæver gang på gang den brændende tornebusk, hvorfor gør du det??, hvis det ikke er fordi du tror på det.
Vi hører jo ofte nok forestillingen om en ældre venlig herre, der sidder på en lille hvis sky og kigger ned på os mennesker, som han elsker - og den er jo nem at gøre grin med.
Men det er jo straks vanskeligere i tornebusk-beretningen, som jo er fælles for de tre monoteistiske religioner, hvor det eneste, der siges om denne gud, er: Jeg er den, der ER, eller som der står i alle kristusikónernes glorie: Den værende.
Så når man kritiserer - eller søger at latterliggøre - de tre monoteistiske religioners forestilling om, hvad de kalder Gud, så burde det ikke være den primitive ældre herre på den hvide sky, med derimod hvad beretningen om den brændende tornebusk fortæller.
Om jeg tror på denne beretning?
Det ved jeg ikke.
Hvis det kan oversættes til "det værende" (måske endda "verdens væren", så Ja.
Og hvis man også inddager den ukendte årsag til "det værende" (hvis der er en), så også Ja.
Men så er vi jo også langt væk fra ateisternes foretrukne hånebillede af den ældre herre på den hvide sky.
Så er vi langt væk fra en påstand om Gud, som en mand - eller idet hele taget som et væsen - men fortsat ikke fra Gud, som en kraft, der bl.a. skaber verden med dens naturlove - den kraft, som naturvidenskaben jo stadig leder efter.
Og jeg synes, det er et godt eksempel på, at der kan være noget af værdi, noget inspirerende, at hente i de gamle skrifter - forudsat at man går helt fordomsfrit til dem.
Og med helt fordomsfrit mener jeg, hverken en teistisk eller en ateistisk tilgang.
Det fordomsfri er nok også det, du ser, når du synes, at jeg "er med på noderne", når jeg svarer "de rigtige religiøse", for hvorfor på forhånd fælde dom over noget, vi ikke har nogen viden om? 
P.S.: Du er tilhænger af "tilfældighed". Det er naturvidenskaben da vist ikke. Der hedder det da vist, at alting har en årsag (et årsagssammensurium, som vi ofte ikke kan overskue). Selv i kvantefysikken (eller kvantemekanikken) synes det også at gælde, omend det ser ud til at årsag og virkning somme tider kan komme i omvendt rækkefølge. Men virkelig tilfældighed, har vi eksempler på det? Oplys mig gerne, hvis du ved noget 
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
