|
1
registreret
(1 usynlig),
511
gæster og
48
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Denne her gjorde indtryk på mig ...
|
Og ja, en tro kan aldrig være andet end en forestilling inde i det enkelte menneske.
What????!!!!????
Har tro nu noget med en forestilling at gøre, og ovenikøbet en forestilling inde i det enkelte menneske.
Nej tro har aldrig nogensinde haft at gøre med en forestilling som mennesker har og tilslutter sig i den forstand at de tror derpå.
Når Paulus taler om troen, Kristustroen (begivenheden Kristus, trosbegivenheden Kristus); når Luther taler om troen, Kristus-troen; når Tillich taler om det og når Alain Badiou taler om det, og i det hele taget når teologer (de kristne af slagsen) igennem 2000 år taler om tro, er det aldrig forbundet med en forestilling inde i det enkelte menneske, som værende “issuet”, the issue.
Det der er vigtig at forstå er at hele simons religionshistoriske kritik der relativerer alle religionerne og sætter dem i historisk geografisk og kulturel perspektiv, dem kender Paulus ud og ind som den græsk skolede akademiker han er. Så alle simons indvendiger dem er der taget højde for hos Paulus, ellers ville ej heller Alain Badiou og Zizek overhovedet finde Paulus interessant. Paulus kender til svag tro og overtro, som troen værende blot en forestilling inde i det enkelte menneske, noget Badiou kredser en del om, i forbindelse med det reelle (det virkelige og virkelighedens beskaffenhed (ikke uden grund at Badious værk der modsvarer Sartres “Væren og Intet” og Heideggers “Væren og Tid” hedder “Væren og begivenhed” (Being and Event”)).
Og nu tilbage til denne famøse kors i røven udtalelse:
Og ja, en tro kan aldrig være andet end en forestilling inde i det enkelte menneske.
Aldrig har jeg mødt hos en teolog at tro skulle dække hvad RM skriver ovenfor. Var det tilfældet kunne man begynde som simon og dawkins og bjørnen og andre at more sig kosteligt over de troende, men det er jo altså ikke uden grund at blandt andet de to største filosoffer på kontinentet har “italesat” teologien og Paulus i filosofien, sat denne dagsorden i filosofien.
Når jeg går vild i hvad tro er og dækker over, går jeg altid til Paulus; til Luther, til Tillich, til Barth og til Alain Badiou.
Her Luther, han siger det meget præicist:
Tro (hentet fra luthers fortale til Romerbrevet) er ikke den menneskelige indbildning eller drøm, som nogle anser for at være tro. At nogle opfatter forholdene sådan, skyldes at når de hører evangeliet, så farer de løs og frembringer ved egen kraft en tanke i hjertet: ”jeg tror”. Dette holder de så for at være en ret tro; men det er menneskeligt tankespind, som er uden virkning på hjertets grund. Derfor virker den heller intet, og det følger ingen forbedring, ny skabelse deraf.
Tro derimod er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting, at det er umuligt, at den ikke uafladeligt gør godt. Den spørger heller ikke, om der er gode gerninger at gøre, men inden man når at spørge, har den gjort dem og er altid virksom.
Luther siger om din definition af troen RM: det er menneskeligt tankespind.
Bare den mindste smule epistemologisk eller erkendelsesteoretisk filosoferen over den kristne tro, trosbegivenheden Kristus ind i verden, og man ville aldrig kunne finde på at sige sådan noget sludder som her:
Og ja, en tro kan aldrig være andet end en forestilling inde i det enkelte menneske.
Det er teologiens første forudsætning at man ikke forbinder tro med som det beskrives her af RM. Ingen kristne teologer har nogensinde defineret troen således.
Nå, så har jeg jo hørt det med (nu må du fandeme ta dig sammen RM). Men dette er jo netop ingen tro ifølge Paulus; ikke at have tro ifølge Paulus; ikke at participere i det reelle, den ny virkelighed, begivenheden Kristus.
Det er sgu da så fløjtende ligegyldigt hvad du går og forestille dig inde i dig selv RM og hvordan pokker kan du sidestille det med hvad den kristne tro drejer sig om?????????
mange kærlige hilsner en dybt rystet HansKrist.
PS:
lidt synd du er så usikker RoseMarie, at simons indvendinger så let kunne gøre dig totalt usikker på dig selv og hvad du står for, for dit oprindelige indlæg var faktisk rimelig go, hvor du skrev:
Udover "bare" at tro på Gud, tror jeg på Gud ... i Jesu Kristi navn. Jeg tror på en treénig Gud som Fader, Søn og Helligånd, og for mig er det netop dét, der er selve meningen i min tro. Jeg tror ikke "kun" på Gud som Faderen og selve skaberen til livet, jeg tror på et liv i Jesu Kristi ånd, et liv med kærligheden i hånd og ånd ...
hvis du altså vidste hvad i jødisk kontekst "navn" betyder (hvor du skriver: "jeg tror på Gud... i Jesu Kristi navn") for her er det helt afgørende at man forstår hvad jøderne mener med "navn".
|
|
|
|
