|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
475
gæster og
40
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Denne her gjorde indtryk på mig ...
|
Hej Treram.
Bitter - ja, det har du nok ret i.
Det er bittert, at skulle imødegå fupvidenskab af over en times varighed, at blive løjet om, angående mit syn på tilværelsen, ligesom det gør mig ked af det at se, hvor hadefuldt du håner almindelige mennesker, blot fordi de har et andet syn på tilværelsen, end du selv har (Det ser for mig ud som om, din vrede over de krænkelser, du blev udsat for som barn/ung bliver rettet mod "de troende" generelt - i stedet for mod dem, der krænkede dig).
Men indrømmes skal det da, at det ikke er dig, men Simon, der "snyder på vægten" angående kosmologisk videnskab, ligesom det også er ham, der, tilsyneladende bevidst, belyver mig.
Vi her på trosfrihed-debatten har jo forskellige måder at se og opleve tilværelsen på, og det synes jeg, vi skal have lov til - også uden at blive udsat for krænkelser og ufine metoder.
Netop de mange forskellige "livsanskuelser" har for mig været en inspiration til at trænge dybere ind i, hvor jeg selv står.
Det er bl.a. dét, der efterhånden har fået mig til at se "kampen" mellem ateister og teister, som en smule latterlig.
For når udgangspunktet er, at der ingen er, som ved noget, kun at vi har nogle forskellige overbevisninger, noget vi tror, hvorfor så hidse sig op over at nogle tror noget andet end man selv gør?
Det er så dét, der fører mig videre til, at vi mennesker nok ikke er udstyret med evner til at fatte universets mysterier.
Bevares, vi er kommet langt i f.x. naturvidenskabelig kosmologi, men vil vi mennesker nogensinde nå frem til en "fornuftig forklaring" på, at verden er blevet til - ud af intet - hvis den er det, for det ved vi jo heller ikke.
Eller vil det lykkes os på samme måde at fatte fænomenet entanglement (at "søsterpartikler" momentant og samtidig reagerer på samme måde når den ene påvirkes - uanset om de er millioner af lysår fra hinanden - det kan man da kalde en hastighed, der vil noget  )?
En sådan observation vidner, synes jeg om at universet er så fantastisk, at det fylder mig med ærefrygt (Nå, det ord kan du vel ikke udholde - men jeg kan ikke finde et andet ).
Det er så derfor, jeg er nået til den overbevisning, at selv om vi er imponerende dygtige til naturvidenskab, så når vi aldrig til vejs ende.
Skulle det ske, skal jeg nok ændre holdning - til den tid - men ikke før
Du mener, jeg "gemmer mig" bag udtrykket "verdens væren".
Det er nu ikke et gemmested, men derimod endnu et perspektiv på tilværelsen.
Eksempel: Vi kender alle sammen den naturvidenskabelige forklaring på, hvad elektricitet er, elektroner, der bevæger sig i et egnet materiale f.x. en ledning, og hvis vi her i eksemplet nøjes med jævnstrøm, så har vi fundet ud af at elektronerne bevæger sig den modsatte vej af, hvad vi først antog (fra minus til plus).
Dette kendskab har givet os enorme muligheder.
Men hvad er "strøm" egentlig?
Hvordan er elektroner egentlig?
De naturvidenskabelige landvindinger siger en masse, men alligevel virker elektroner som noget nærmest abstrakt.
Hvis derimod jeg rører ved en strømførende ledning, hvis jeg får "stød", så får jeg en helt anderledes og ikke spor abstrakt oplevelse af, hvad elektroner er.
Vi kan godt beskrive verden naturvidenskabeligt, men er det hele sandheden om, hvordxan verden er?
Teoretisk Ja (bortset fra alt det, vi ikke ved).
Men i praksis?
Vi kan godt forklare videnskabeligt, hvad der sker, når man får stød, men alligevel er der en forskel på opfattelsen af elektricitetens væren - før og efter, at man har fået "stød".
Og hvad med tyngdekraft?
Vi kan godt videnskabeligt beskrive de forskellige fænomener, men er disse beskrivelser hele sandheden?
Det er her, jeg får en fornemmelse af, at der måske ligger mere i "verdens væren", end vi mennesker umiddelbart kan opfatte, og hvad videnskaben kan beskrive.
Jeg kender selvfølgelig ikke "verdens væren", men jeg har en fornemmelse af, at den eksisterer - udenfor vi menneskers fatteevne.
Det er vel egentlig også ret så højrøvet at bilde sig ind, at vores dyreart skulle kunne fatte alt
Du har ret i, at jeg bliver "stødt", når du og Simon hånligt rakker ned på mennesker, der har en tro på - eller en oplevelse af - eksistensen af en gud, noget guddommeligt eller bare på, at noget er helligt.
Egne meninger bliver jo ikke bedre af at rakke ned på andres - og da slet ikke på et område, hvor der ikke er nogen, der ved noget!
Hvis I virkelig er overbeviste om jeres egne meninger, og I holder af jeres medmennesker, så præsenter dem da - hvad I er nået frem til - istedet for blot arrogant at kalde anderledes tænkende idioter!
Til slut: Jeg glæder mig over, at du alligevel ikke er sunket ned på det niveau, det en overgang kunne ligne, men at du og jeg fortsat kan debattere vore meget forskellige synspunkter i gensidig anerkendelse 
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
