|
2
registrerede somo
,(1 usynlig),
426
gæster og
44
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Denne her gjorde indtryk på mig ...
|
Hej Zenia..
"Har egentlig ikke så meget at sige til det, I skriver".
- Selvfølgelig ikke, som skrevet stod begrænser du jo netop debatter til kæleri mellem indbyrdes troende, for dér findes bekræftelsen jo..
"ud over, at jeg aldrig har udtrykt, at jeg tror kærligheden kan og skal begrænses til NOGLE mennesker".
- Hvor ser du referencen til det jeg skrev?
"TROR derimod, at det er Kærligheden, som ér det eneste, der kun kan og formår at vokse ved at gives bort".
- Jeg synes det ville være bedre hvis du forholdt dig til hvad jeg egentlig skrev. Bortset fra det, så er det så tit nogle søde anakronismer i troende serverer, når der altså rigtig er gang følelsesregistret! Som netop sagt, flytter i ofte fokus fra kritikken af trosindholdet til jeres egne følelser for det i tror, som om akkurat følelserne jeres var bærende argumenter for synspunktet.
Mennesker kan sagtens føle stærkt for rent sludder og vrøvl uden at dette giver synspunkter relevans og betydning. Og at gøre kærligheden til en omgang mystik, er egentlig lige så uinteressant som at mystificere vores fælles verden. Hvad skal vi bruge den slags til, er verden omkring os ikke spændende, smuk, skrækkelig og barsk nok som den er?
Trerams spørgsmål har netop den pointe du fint selv illustrerer: mystikere nærer sjældent nogen større interesse for fornuftige forklaringer og spørgsmål - mystikere vil gerne se sig selv som særlige og helt specielle, hvorfor de akkurat indkredser forventningerne til enige troende, der så kan bekræfte dem i et sådant selvsyn - som enten omvandrende åndslys der blæser med generende styrke eller som "stjernebørn" der danser rundt på tanketåger om dem selv som små guddommelige afkom m.m.
Du store kineser, på ufattelig mange områder ligner vi mennesker jo hinanden ret ud i det trivielle, der er simpelthen meget mere der binder end adskiller os, hvorfor mystikeren som socialt fænomen betragtet nu mere minder mig om teenageren der iværksætter skænderier for at blive fri fra forældrene, end om mennesket der i erkendelsen af ligheden flytter blikket på verden omkring sig.
"Fejlen, man kan begå som menneske - er, igen som jeg ser det - når man TROR, kærligheden KAN begrænses. ... Og det handler for mig slet ikke om religion dette her".
- Jeg synes da afgjort også fokus burde tilbageføres på de overnaturlige idéer om menneskelige egenskaber såvel som den verden også de overtroiske mennesker befinder sig i, fremfor på følelserne for overtroen, vi ved jo i forvejen at følelserne er i kog når himmelnisserne diskuteres, men det er nu meningerne om himmelnisserne der er interessante at debattere. Blot fordi også religiøse mennesker oplever kærlighed, behøver man jo ikke gøre kærligheden til en religion, vel Zenia...
mvh & god søndag dér ditto..;)
Simon
|
|
|
|
