- når du kan indgå i en tibetansk, kulturel kontekst, har vi vel alle et eller andet sted den samme kerne?

Der er forskellige lag. Nede i de meget dybe lag er der nogle alment menneskelige grundstrukturer. Basalt er der de tre sindsgifte, had, begær og dumhed. Til dem tilføjes stolthed og jalousi som næste udviklingstrin.

Det er processer, de har ikke den voldsomme subjektivitet i sig, som vores idé om følelser har.

Tibetansk opererer ikke med den samme egocentrerede narrativitet (fortælleform), som ligger i vores syntaks (sætningsopbygning). De personlige pronominer (jeg, mig, du, dig m.fl.) er næsten fraværende, men betydningsindholdet er og kan naturligvis ikke være helt fraværende. Meget markant er det dog, at man i langt højere grad beskriver processer. I Vesten, derimod, binder vi stadig flere ressourcer i egoet.

Teosoffernes reinkarnations-ideer er påvirket af darwinismen: Individet udvikler sig fra liv til liv i stadig fremgang. Tibetanerne, derimod, siger, at det er uhyre sjældent, at man bliver genfødt som menneske. Langt de fleste genfødes som dyr, og de fleste tibetanere er rædselsslagne for at blive genfødt, mens genfødslen hos os let bliver en flugt fra dødens realitet. I buddhismen er målet at frigøre sig fra det evige kredsløb, der spærrer den forskelsløse kærlighed og uhindrede klarhed, som er sindets dybeste natur, inde i den ego-centriske indskrænkning.

Skal Vesten og buddhismen i dialog, er den moderne neurobiologi imidlertid en åben mulighed, mener Erik Meier Carlsen. Den har påvist, at der ikke findes et center for bevidsthed i hjernen, men derimod en mangfoldighed af centre.

Det kunne føre til den slutning, at jeg-oplevelsen er en konstruktion, der er etableret af evolutionsprocessen, og at det er den, der hele tiden producerer det, vi opfatter som virkeligheden, det som Buddha kalder samsara. Og det er det, man skal give totalt slip på, hvis man skal nå den udfriende, mystiske oplevelse. Der eksisterer ingen isolerede fænomener, alt eksisterer som relation, proces, det er den fundamentale buddhistiske trossætning, og herfra forekommer det mig, at dialog er mulig.