|
0
registrerede
445
gæster og
203
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Mystik
|
Det ville vel være forkert, synes jeg, hvis ikke denne tråd også havde noget om mystikeren, sufien og digteren, Jalal al-Din Rumi.
Det er ca. 900 år siden, han levede, perseren, på den anatolske højslette i det nuværende Tyrkiet, og det er ikke meget, jeg ved om ham.
Jeg har ganske vist købt en tyk bog om ham, fra Carsten Niebuhr biblioteket, udgiver af Forlaget Vandkunsten, ISBN 978-87-7695-054-5 - men jeg gik i stå, da jeg kom til et af hans meget korte digte, som oversat til danske lyder:
Denne flygtige verden er et tegn på sandhedens mirakel,
men selvsamme tegn er et slør, der skjuler de evige sandheder.
Det er jeg endnu ikke færdig med at "fordøje" 
"flygtige verden" - jo - der er vist noget med at naturvidenskaben mener, at universet har noget i retning af 13 milliarder år tilbage at eksistere i (hvilket Rumi jo ikke kunne vide).
"tegn på sandhedens mirakel"
Verden er ikke selv "sandhedens mirakel", kun et tegn derpå, siger han.
Men der eksisterer altså, mener Rumi, sandhed, og det er, siger han "et mirakel".
Det er her, jeg går i stå - og genkender min egen jubel over denne klodes eksistens (mig indbefattet).
For mig er denne eksistens en ufattelig sandhed - også selv om jeg godt er klar over, at det, jeg ser, kan være en illusion - fordi mine øjne er slørede af mangel på evne til uhildet oplevelse/opfattelse (jeg-bevidstheden).
Den næste sætning, at "tegnet" på "miraklet" er et "slør", der skjuler "de evige sandheder", det er for svimlende.
Alligevel overbeviser det mig - uden at jeg rigtig ved hvorfor 
Skulle det lykkes mig at rumme dette korte digt, vil jeg gå videre med bogen om Rumi - hvis ellers jeg lever længe nok
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
