1
registreret Hanskrist
466
gæster og
53
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Mystik
|
Hej RoseMarie.
Det er ren fryd for mig, at du ka' li Karen Sybergs artikelserie om mystik og mystikere. Og når jeg læser dine ord om vi vesterlændinges vanskeligheder med at slippe vores lokale særpræg i forsøget på global menneskelig indsigt, så tror jeg, du ta'r noget frem, som nok har endda meget vide perspektiver, som nok både omfatter fremmedhad/-angst og altså tillige det, at vi har så svært ved at slippe vores jeg, og derfor kun kan se tilværelsen som jeg og verden, men er udelukket fra at se verden - som jeg er en del af. Det er egentlig først nu, hvor du skriver, at det perspektiv for alvor rigtig går op for mig.
I dag præsenterer Karen Syberg så den næste artikel i serien om mystik: En dansk mystiker. http://www.information.dk/274909 Det er J. Anker Larsen, der levede indtil 1957, og som vandt Gyldendals store litteraturpris i 1923 med sin roman: De vises sten.
Jeg har kendt til Anker Larsens bøger siden min ungdom, men vidste ikke, at han en overgang var med i dansk teosofi (som han kasserede). Derimod vidste jeg godt, at han kasserede alle religioner. Kassere er nok ikke helt sandt, for som det er typisk for Anker Larsen forklarede han sig i symbolsk billedform: En slange skifter ham gentagne gange. Den aflagte ham er en religion, men slangen selv, den befinder sig et andet sted
Man behøver ikke at være intellektuelt trænet for at forstå, hvad den mand skriver Anker Larsens eget møde med "slangen" - for nu at blive i billedet - fortæller religionshistorikeren Vilh. Grønbech om i sit forord til Anker Larsens uanselige lille bog: FOR ÅBEN DØR, ISBN 87-89452-26-7.
Her skriver Grønbech bl.a.:
Således taler mystikerne i hovedsagen ens til alle tider; så stor er overensstemmelsen imellem dem, at de ofte kommer til at bruge samme ord og billeder. Man kan finde næsten enslydende sætninger his inderen, som levede et årtusinde før vor tidsregning, og hos munken i Europas sene middelalder; og endnu fødes der ord hos den moderne digter, som umiddelbart leder tanken hen på de gamle skrifter. Deres overensstemmelse kommer af at de har en oplevelse til fælles, de lever på en erfaring, der i sig selv er lige så klar og præcis som de iagttagelser hverdagsmennesker gør på verden udenom. Her bliver der slet ingen plads for drømmerier eller fantasier; mystikeren er ganske simpelt bunden af den erfaring som bestemmer hele hans liv. Denne erfaring strider tilsyneladende mod det daglige livs vidnesbyrd og den sunde sans; men forskellen kommer ikke af at mystikeren lever i en anden verden, han ser blot livet fra en anden side. Han fornægter aldrig videnskaben og den sunde sans, men siger blot at der er mere til end det strykkevise og mangfoldigheden. Hverdagsmandens syn og mystikerens oplevelse står imod hinanden; men dette betyder ikke, at det ene eller det andet syn er rigtigt, i den forstand at det er det eneste mulige; livet er så rigt og mangesidigt, at det kan ses fra forskellige synspunkter, - det er mystikerens visdom. Men han går videre og lægger til, at først når man har oplevet det som evighed, som et Nu, har man fattet noget af dets rigdom og herlighed. Ikke så ringe endda - vil jeg tillade mig at mene
M.v.h. Arne.
|
|
|
|