|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
475
gæster og
40
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: søndagstanker om illusioner
|
Hej Jan,
Et knus til dig også - det skal du have!
"Hvem er det som øver uret? Hvem er det som ikke er værdig til at blive budt velkommen og inviteret indenfor med glæde og kærlighed? Jeg gør ikke altid min Faders Vilje, men betyder det at jeg så ikke er værdig til at blive trøstet, så jeg kan finde ro og se hvad det i sandheden er jeg ønsker? Jeg øver uret, fordømmer og hader, men vil Jesus så ikke se at jeg blot er bange og ber` ham om hjælp så jeg endelig kan finde fred?"
- Jesus siger, at der findes tilgivelse for alt ...undtagen bespottelse mod Helligånden. Dog må vi gøre os fortjent til tilgivelsen ved at efterleve hans bud. Et af de klareste eksempler er ordet om, at hvis vi tilgiver, så vil vi selv blive tilgivet. Men tilgiver vi ikke, så vil vi heller ikke selv blive tilgivet.
- Min kamp er ikke kampen mod syndere, men mod synden. Kampen er ikke mod syndere, men mod de mennesker, der siger, at det er pisse ligegyldigt, om vi synder. For de cementerer ondskaben i mennesket. Tænk engang, at nogle siger, at Jesus slet ingen bud gav... eller at det ikke er væsentligt at efterleve dem... eller at budene nærmest holder sig selv, hvis blot vi "tror". Troen, ja!! Men troen på Jesus er at tro ham på hans ord - også de ord der stiller krav til vores udholdenhed og vores handling og vores efterlevelse! De religiøses "tro vs. gerninger" er et retorisk nummer for at si kravet fra frelsen.
- Tænk engang, at nogle mener, at det ville være en ond Gud, hvis Gud stillede krav til dem om at være god mod deres medmennesker. Det er jo perverst! Det perverterede består i, at "det gode" kun erkendes, hvis det gøres mod dem selv. Kravet om at være god mod andre ses slet ikke som godhed af nogle mennesker, men som en ulidelig byrde! Hvor perverst!! De klynker: "Åh, en ond lov - den siger, jeg ikke må gøre gøre ondt" eller: "Åh, loven gør mig fortræd ved at sige, at jeg ikke må gøre fortræd, men skal vende om og blive uselvisk af hjerte". Hvor perverst at opfatte ondskab i de bud og i den lov, der netop stiller krav om det gode. Men så snæversynede er der desværre nogle, der er. Hvis de skal øve det gode, så finder de det ondt, og hvis deres ondskab får frie tøjler, så finder de det godt. - De vender alt på hovedet. Hverken hjerte eller logik kan fungerer ordentligt for de mennesker, der afskyr Guds lov - kravet om godhed, kærlighed, uselviskhed.
- Forestil dig at du herskede over et land, hvor du elskede alt liv dér. Ja, du elskede livet, og du så det i dit folk. Ville du ikke, at alle skulle være gode ved hinanden - både for at gøre hinanden godt, og også for at de måtte lære selve godheden at kende i deres hjerte? Ville det ikke være nogle gode bud og en god lov, de bud og den lov der hjalp folket til den ypperste godhed mod hinanden? Se så det perverse i at mange mennesker i folket - de rige, de mætte, de magtfulde - kom og sagde til dig, at det var en ond lov, fordi den stillede krav til dem om at dele med de nødlidende! Sandelig, disse oprørere mod loven ville jo slet ikke kende dit hjerte, din godhed mod dit folk. Således kender mange mennesker heller ikke Gud!
- Min kamp er ikke mod syndere... men mod digtere fra vissenskoven, der skriver et plat digt om, at fordi de uden skyld er født ind i verden (de skulle bare vide!), så kan moral og uselviskhed rage dem en skid.
|
|
|
|
