|
1
registreret
(1 usynlig),
488
gæster og
64
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Michael
Emne: Re: Bhagavadgita 2009, 2.del
|
Sikke noget vrøvl, HansKrist.
Men du er også selv ude om det, når du hele tiden afviser evangelierne som burde være kristendommens hovedanliggende. Du har intet belæg for at antyde at de blot skulle være konstruktioner. De er overleveringer baseret på øjenvidnesskildringer. Sidenhen er de blevet menighedsdokumenter og der er blevet hugget en hæl og klippet en tå.
Vel findes der interpolationer og opbyggelige tilføjelser. Men ikke særlig mange og kernen, Jesu ord og det gudsrige som Han kender og fortæller om, skinner klart igennem. Det samme gør Hans unikke personlighed. Vi kender det fra Det Gamle Testamente som åbenlyst er en konstruktion udfærdiget af Ezras præster 500 f.Kr. Selvom der er manipuleret ganske forkrækkeligt med Det Gamle Testamente, skinner de faktiske kendsgerninger hele tiden igennem og for en historiker er det et herligt detektivarbejde at finde frem til disse kendsgerninger. Jødedommen opstod først 500 f.Kr. ved udarbejdelsen af Det Gamle Testamente og de mennesker, vi kalder jøder i dag er efterkommere af Juda og Benjamins stammer.
Men selvom det Gamle Testamente er en konstruktion baseret på overlevering og tidligere skrifter, så går der en rød tråd af sanddruhed igennem den. Det samme er tilfældet med Evangelierne.
Tanken om, at en gruppe af mennesker skulle have opfundet en person som Jesus er tåbelig.De forstod ikke hvad Han talte om dengang og de forstår det ikke i dag. Der er ingen der har format til at opfinde en person som Jesus.
Følelser kan da være meget godt, men de må ikke forstyrre vores evne til at se klart. Der går ikke røg af en brand uden at der er en ild. Jesu optræden i Galilæa har givet genlyd ned gennem historien
og ekkoet er værd at lægge mærke til.
Denne Hans optræden giver genlyd i evangelierne. Vi har brug for et meget bredere billede af hvad der skete dengang end det foreliggende. Jeg giver Grønbech helt ret når han skriver:
''Der er noget helt andet som trænger sig på: disse evangelister afspejler som helhed menighedsstandpunkter. Og nu er det ikke så svært at gætte hvor vi skal søge de forstående lyttere, de findes blandt de såkaldte hellenister: det er i deres menigheder – hvilke, og hvor mange kan vi ikke sige – at ordene er bevaret og taget frem. Vi har set glimt af dem i Stephanusmændene. I dem er der noget af Jesu revolutionære ånd, og det er ham selv der har tændt den i dem; vi aner at der er fløjet gnister hen over disciplenes hoveder, som har fundet tønder uden for den snævreste kreds.'' (Vilhelm Grønbech: Kristus, side 86)
I hele den grøde som efterfulgte Jesu fremtræden var der andre menigheder end de paulinske som overlevede i kraft af historiens gang. Johannes evangeliet er et godt eksempel på dette.
Jeg har tidligere nævnt, at der en en passus i Markus Evangeliet, som kunne tyde på at Markus var øjenvidne. Men det stemmer ikke overens med den kæmpemæssige betonklods af en vedtaget måde, at opfatte alting på, som jeg kalder den kristne konsensus.
Jeg har intet besvær med at se den Jesus som fremtræder i evangelierne. Hvis Han ikke var den han er, ville jeg være fuldstændig ligeglad.
Dette var en lille smule om den historiske Jesus. Med hensyn til Jesus som Kristus, vil jeg gemme det til et andet indlæg. 
|
|
|
|
