|
1
registreret Arne Thomsen
479
gæster og
62
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Bhagavadgita 2009, 2.del
|
Kære Arne og kære Anne, og andre,
oh oh kære folkens, I gør det alt alt for indviklet for jer selv og andre,,, ved at I ikke skelner her mellem på den ene side om der har levet en historisk person Jesus af Nazareth (eller Jesus af noget andet), som nogle mennesker har en Kristusbekendelse til. Og så på den anden side det med opstandelsen, Guds søn og så videre, gå på vandet og undergerninger og så videre.
Dette er 2 klart distinkte problemstillinger og lad os for guds skyld da holde disse problemstillinger adskilt.
Ingen historiker er i tvivl om at der historisk set findes et menneske som alle os andre, om hvem nogle få mennesker havde en bekendelse til som Kristus (dette var iøvrigt ret så almindeligt på den tid, så der har været flere, bare ikke grupperet om det der senere bliver kristendommen, men grupperet omkring noget der gik i sig selv igen).
Jesus kommer jo ikke ind i verden med pomp og pragt og som nogen verdenshistorisk begivenhed, hverken Jesus moder eller fader eller omgivelserne i det hele taget, aner noget om at denne knægt skal gå hen og få den mest centrale rolle i verdenshistorien (A. Toynbee siger at alle tråde i nutidig historie kan føres tilbage til en bestemt person, nemlig Jesus af Nazareth, om hvem der knytter sig en bekendelse til som Kristus). Det var faktisk også derfor jeg ikke kunne li din gudsglade vanvittige juleevangelieum Anne (sorry), altså Jesus fødes og ikke en hujende fis eller nogen levende sjæl betragter denne Jesus dreng som noget som helst specielt, Jesus fødes netop ikke som juleevangeliet lægger op til, der er intet røre om den dreng eller fødsel.
Der hvor det hele går galt er evangelierne, fordi de er bestilt arbejde af en Kirke der mangler en biografi over ham Jesus Kristus Kirken er grundlagt på eller omkring. Disse teologiske biografier fremstiller sagen bagvendt, som om verden er klar over hvem denne dreng Jesus er, dette er selvfølgelig et kunstgreb som ikke har med virkeligheden at gøre. Derfor er disse evangelier teologiske biografier, fordi de er optaget af en allerede etableret Kirkes syn på hvordan vi skal forstå Jesus som Kristus, Guds søn og så videre, hvorfor jomfrufødslen og undfangelsen ved Helligånden spiller en rolle, noget det slet ikke gjorde bare et par årtier tidligere hos Paulus i urkristendommens tid.
Pauls breve er ægte historisk materiale (evangelierne er også historisk materiale, men som teologiske biografier, så man skal være varsom med at udlede noget af dem), spørgsmålet er få dateret Pauls breve og rækkefølgen af dem, og om vi har dem i orginaludgave eller brevene er flere breve splejset sammen og hvor mange af Pauls breve der er gået tabt. Så hvis man rigtig vil mærke historiens vingesus, mærke urkristendommen som igenting er i romerrigets øjne eller verdens bevågenhed, så skal man læse Pauls breve og suge til sig af den stemning, den ånd og den samtale disse første urmenigheder har kørende indbyrdes med hinanden, og da især bemærke hvad de siger om et menneske af kød og blod som alle os andre, der blev pælfæstet på en losseplads. Det er Pauls anti-doketiske standpunkt.
Paulus er nok jordens mest ærlige og redelige mand, ingen steder forsøger han at lyve om noget som helst. Jamen Hanskrist, lyver Paulus da ikke om opstandelsen? Nej faktisk ikke ved nærmere undersøgelse, for han tematiserer opstandelsen og han siger selv at han har set den opstandne nogle år efter korsfæstelsen på vej til Damaskus, og ja så ka vi jo alle være med. Derudover er han tro imod det der er ham overleveret, om at rigtig mange har set den opstandne, han gengiver ihvertfald dette, men det er tydeligt at det ikke passer alt for godt ind i hans tænkning for hvordan han begriber eller udlægger opstandelsen.
Der er intet der tyder på at ham Jesus man har en bekendelse til som Kristus ikke skulle være et historisk biologisk menneske som alle os andre, der er pælfæstet på en losseplads, alt tyder på dette. Man kan sige det er en fabel og en myte som man binder til et bestemt menneske som ifølge Paulus bevægede sig i socialgruppe 5 det meste af tiden, for at afhjælpe nød og elendighed, et menneske som provokerede dem med status og politisk interesseret, koblede religiøsitet og politik/samfundsanliggende (altså store reformer og ny adfærd mennesker imellem) uløseligt sammen med sin person. Og uden tvivl har hævdet at det han gjorde var i nøjagtig overensstemmelse med Guds vilje og når han kom i diskussion med de lærde og blev presset har han uden tvivl taget endnu større ord i munden end at det var i overensstemmelse med Guds vilje. Han kunne sagtens have sagt nogle af de ord Johannes lader ham sige om sig selv og hvem han er.
Der hvor det gør ondt og bliver problematisk, det er omkring opstandelsen, og så selvføgelig hvad der menes med Guds Søn. Men hele pointen er at hverken opstandelsen eller Guds Søn eller bekendelsen Kristus, som Gud der er Jesus, har brug for historiske empiriske krykker, hverken i empirisk medicinsk forstand eller i empirisk historisk forstand, da Troen er uafhængig af empiri (også opstandelsestroen, derfor problematiserer og tematiserer Paulus opstandelsen). Den ubetingede virkelighed for os mennesker og vores liv og lykke og vitalitet, kan man ikke lave empiri over, ikke engang i dag, man kan i dag på nogle få områder, men slet ikke på alle områder. Man troede man kunne da man kom til DNA og fik dette kortlagt, men det viste sig ikke at være en deterministisk kode for menneskets biologiske skæbne. Alle har gener for sygdomme, men ikke hos alle bryder disse sygdomme ud, altså hvorfor sover nogle gener hele livet og hos andre vækkes de og medfører en dødelige sygdom, alt dette er endnu ikke afklaret.
Opsumering, det der går galt for folk er at de bruger evangelierne som historisk baggrundstapet og som de skrifter der ligger til grund for kristendommen og man glemmer at forstå disse skrifter og forholde sig kritisk til disse skrifter. Selv den ateistiske side glemte at forholde sig kritisk til evangelierne, men faldt i med begge ben og fandt dem som givende et mere sandt billede af Jesus og hvad han stod for end det vi kan finde hos Paulus. Og dette er at vende rundt på virkeligheden, en forfærdelig anakronisme. Evangelierne fremstiller Jesus fødsel som en begivenhed, religiøs verdenshistorisk begivenhed, men der er intet over Jesus fødsel, ikke en levende sjæl er klar over noget på det tidspunkt, hverken far eller mor, eller visemændene eller Herodes (intet barnemord pga en født Jesus) eller nogen som helst.
mange kærlige hilsner HansKrist.
|
|
|
|
