|
2
registrerede somo, Arne Thomsen
467
gæster og
51
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ALH
Emne: Re: Bhagavadgita 2009, 2.del
|
Hej Arne
Men siden du åbenbart ikke vil svare på mit spørgsmål, skal jeg da gerne besvare dit:
Dit spørgsmål var henvendt til Hanskrist. Men jeg har for ganske nylig skrevet adskillige indlæg (i tråden: ATEISTER OG BIBELEN), hvori fremgår, at kristendommen ikke kan holdes op mod videnskabelige principper, som f.eks. historievidenskabens metodiske tilgang. Jeg kan ud fra den tilgang derfor heller ikke finde historiske belæg (beviser) for, at Jesus rent faktisk har eksisteret, men jeg kan pege på sandsynligheden for, at jeg mener, at han må have eksisteret. Det kan jeg på baggrund af nogle historiske tekster, der f.eks. behandler spørgsmålet om, hvad romerne stiller op med disse overtroende (de kristne) og endvidere i kraft af, at rigtig mange mennesker har villet bevidne og sætte deres liv på spil i kraft af deres vidnesbyrd om Kristus (NT, apokryfe skrifter og sikkert også andre skrifter). Og endelig fordi jeg tror Jesus som andet end nogle tilfældige ideer med guddommeligt indhold (det kan du finde i buddhismen og EKIM).
Når det er sagt, kan jeg spørge dig, om jeg så burde dukke mig, når f.eks. Simon2 hårdnakket efterlyser nogle videnskabelige belæg for, at jeg (og for den sags skyld også Thomas) overhovedet kan fremhæve Kristustroen som noget betydningsfuld, hvis ikke dette kan siges at være noget reelt eksisterende?
Jeg kan ikke nøjes med et årligt besøg i en kirke på en bjergtop eller et årligt besøg i et økumenisk fællesskab i Taizé. Nej, det her handler for mig om min/vores virkelighed, hvori Gud faktisk taler og handler (Guds virkelighed). Skal Jesus ord og bud eller Kristusbegivenheden give mening må det her være et levende forhold (indeholder Bhagavadgitaen iøvrigt dette?)- som jeg lidt drilsk skrev, så må det være andet end brev fra en død (mand).
Ja, som jeg ser det, er det slet ikke usandsynligt, at hele beretningen om Jesus Kristus, som han er beskrevet bl.a. i Bibelen, kan være indbildning, en fantasi, en vision, en idé, en myte, der er opstået hos et enkelt eller en gruppe af mennesker for er par tusind år siden - og som har fænget i Paulus "på vejen til Damaskus".
Med andre ord kunne det godt i udgangspunktet være et brev fra en død mand?
Det er klart, at overleveringen består af menneskeord og hermed tekster og breve fra menneskerm der har levet, men døde, som mennesker nu en gang gør. Men spørgsmålet er, om det de forkynder/missionerer om er en fælles indbilding? Er Jesus Kristus med andre ord opstået som en fælles forestilling i fantasien, og hvordan har dette fundet sted? Her det iøvrigt Simon2's/ateistens ærinde udelukkende at pege på Kristus som et fantasiprodukt.
Pointen er derimod for mig at se, at den troende og den videnskabelige ikke stiller samme spørgsmål. Hvor videnskabsmanden stiller spørgsmålet, hvordan, ja, hvordan er verdens beskaffenhed blevet til, stiller den troende spørgsmålet, hvad er/gør Gud for os, hvad vil det sige at være menneske, hvad er tilværelsen for en størrelse etc. Det er iøvrigt stort set det samme en filosof beskæftiger sig med som til forskel fra videnskabsmanden og i lighed med den søgende heller ikke opererer ud fra kriteriet, sikkerhed.
Jeg kan derfor blot sige, ja, jeg tror, at Jesus er historisk, men i livet og i troen er det ikke det afgørende spørgsmål - og hvorvidt spørgsmålet overhovedet kan besvares ændrer ikke ved forholdet mellem Gud og mennesket.
Men jeg finder det rent ud sagt forargeligt vedholdende at udtale sig om "den historiske Jesus", som en selvfølge, når der (mig bekendt) ikke findes blot det mindste belæg
Jeg respekterer, at du føler sådan, men jeg må også i samme ombæring tilstå, at det kunne være rart bare en gang imellem at få en positiv respons (en forståelighed). Men her er vi jo i et debatforum, hvor det primært er vores uenigheder, der er med til at præge og forme vores offentlige eller virtuelle kommunikationsform. Og at mange ting forarger dig, må jeg vist bare sluge (det måtte Jesus iøvrigt også, jfr. et af de ord, jeg holder meget af, Luk. 7,23, som også kan læses i relief af kap. 7 ("Og salig er den, der ikke forarges på mig)).
Det eneste, vi ved, er jo, at myten eksisterer - og jeg tror, vi ville gavne menneskeheden bedre ved at nærme os denne - bogstavelig talt vidunderlige - myte lidt mindre selvsikkert, lidt mere ærligt - og lidt mere ydmygt.
Det kommer helt an på, hvilken kontekst vi befinder os i. Jeg har ofte mødt folk med et andet kristendomssyn eller bibelsyn end mig, og hvor begge parter mente at forholde sig både ærligt og ydmygt - dog, den anden part ofte med en utrolig sikkerhed, der altid besværliggør en sådan samtale for mig, fordi man føler sig jordet.
Hvad angår mit eget forhold til de her spørgsmål, har jeg ofte i debatmæssig sammenhæng udtrykt min usikkerhed, men jeg bliver vel også nødt til at argumentere, når det nu er i en debat, for derigennem at vise, hvad man f.eks. kan sige fra et kristent ståsted. Det har for mig at se intet at gøre med, at jeg ikke udviser ydmyghed eller ærlighed.
Mvh
Anne
|
|
|
|
