|
0
registrerede
1080
gæster og
136
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Bhagavadgita 2009, 2.del
|
Hej Michael.
For at sige det, som det er, så er det ikke altid - faktisk sjældent - at det, du skriver, rigtig giver mening for mig.
Men her rammmer du - som jeg oplever det - lige ind i noget meget væsentligt.
Det, jeg tænker på, er ord som:
"Men viden er ikke indsigt. Indsigt opstår når vi forstår os selv og det liv vi lever i blandt hinanden, forstår det direkte, ikke når vi læser om det. Al religiøs eller videnskabelig viden er i virkeligheden ganske ligegyldig, det vi virkelig ønsker er at blive elsket og accepteret som vi er og selv at komme andre ved. Være sammen så at sige."
"Der hvor vi glemmer os selv og kommer hinanden ved i stedet for at have nok i os selv. Hvor vi lytter og gør os anstrengelse for at hjælpe en anden."
"Og fordi vi kun tænker på os selv og ikke elsker hinanden er vi i vores indre et stort tomt hul af længsel.
Kun kærligheden, at komme hinanden ved, kan fylde dette hul."
Jeg forstår selvfølgelig godt, at du bruger udtrykket: "hvor Gud er virksom", men dels er ordet Gud jo uhyre rummeligt - alt for rummeligt, synes jeg - og samtidig synes jeg egentlig, at det er for snævert - og egentlig også for plat - til at rumme dét, der i virkeligheden er dét, der er virksomt - og som jeg synes jeg kender, men som for mig er totalt ufatteligt 
Nå, men hvorfor hænge sig i småting - selv om ordet: "småting" jo ikke rigtig er det rette udtryk her
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
