|
0
registrerede
438
gæster og
37
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ALH
Emne: Re: Bhagavadgita 2009, 2.del
|
Hej Michael
Jeg kan se, at jeg ikke har fået svaret dig på dette indlæg, men måske er det fordi, at jeg ikke har så meget mere at sige. I hvert fald ville det blive det samme; endnu en udfoldelse af det konkrete og begivenhedsmæssige.
Derfor ganske kort..
Nu har jeg lagt mærke til, at serotonin at par gange er gået til Hanskrist og konfronteret ham med det konkrete. Jeg mener nu i det her tilfælde, at det er i mine indlæg her i denne tråd, at det konkrete har udgjort en vægtig del af min argumentation. Det er lige nøjagtig her, hvor jeg kommer til kort over for dig, fordi du befinder dig i det abstrakte, mens jeg sigter efter det mere konkrete. Jeg ved udmærket godt, at du siger, at du omsætter det abstrakte i virkeligheden, og det tror jeg også på, at du gør. Men det hjælper ikke så meget i den debatmæssige sammenhæng.
Da jeg ikke lægger skjul på min Gudstro, lægger jeg heller ikke skjul på, at denne Gud har handlet, åbenbaret sig selv, ved at blive Gud-med-os-midt-i-denne-verden i Jesus Kristus (Bonhoeffer - hans teologi er noget af det mest inspirerende, fordi den tager udgangspunkt i noget konkret, her er korsteologien knyttet til menneskets situation i verden). At andre får modstand på dette forhold kan jeg have svært ved at forstå, men svaret må være, at man simpelthen ikke tror på Gud som noget mere konkret end abstrakte ideer som f.eks. Arne Thomsen og serotonin. Det er så netop min pointe, at kristendommen ikke først bliver til virkelighed, når jeg eller mennesket nu har fået læst teksten fra begyndelsen til slutningen eller forstået som et idémæssigt grundlag. Der er heller ikke blot tale om en virkelighed i mit eller dit sind. At være kristen kræver ikke en særlig evne til at læse poesi eller en særlig evne til at tilegne sig denne guddommelige idé eller denne Jesu-ord-lære. I så fald kunne man jo tale om en optagelsesprøve, akkurat som den prøve vi i landet (eller regeringen) stikker de udlændinge, der gerne vil opnå dansk borgerskab, eller vi kunne tale om en lang konvertering jfr. den vi finder i både jødedommen og islam. For at man kan få noget ud af Kierkegaard, Løgstrup eller religiøse tekster som Bhagavadgita eller dele af Det Nye Testamente kræver det, at man kan sætte sig ind i tankegangen. Jeg vil tro, at mange andre vil sige det samme om kristendommen, for handler modstanden og kritikken af dogmetro ikke netop om, at tankegangen om dogmernes konkrete indhold forbliver uforståelig? Men uanset hvad er kristendommen også for dem, der ikke lige forstår eller orker at tænke specielt filosofisk eller kristeligt. Gud har allerede (i begivenheden Jesus som Kristus(Tillich)) stillet sig selv over for os i Kristus, ikke bare i ord, men i det levede liv, i kød og blod. Det er her, at kristendommen udspiller sig! Og det er her, at jeg stiller mig, dagligt vender mig om under korset med troen og visheden om Guds relation med mennesket, jfr. Joh. 15.
Hvorfor dette forhold er andet end abstrakte tankegange, glansbilleder, Krishna'er-belæringer skyldes Guds virkelighed; at det faktisk er her, at vi befinder os og skal tage korset på os, at det vi nu en gang måtte erfare og lære som mennesker udspilles gennem vores liv med andre og endelig men ikke mindst, Helligånden (Vinden, der blæser hvorhen den vil).
Mvh
Anne
P.S
Pudsigt at jeg i den eksamenstid, der faktisk er den mest pressede nogensinde, kan få mig selv til at skrive debatindlæg. Ærgeligt at det ikke indgår som en del af mit pensum (at de 800-900 sider jeg slet ikke når at stikke næsen ned i ikke kunne godtgøres med de mange indlæg jeg har læst og skrevet her den sidste måneds tid). Kunne i ikke skrive en anmodning til den kære rektor på Teo? 
|
|
|
|
