|
0
registrerede
1080
gæster og
136
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Bhagavadgita 2009, 2.del
|
Hey Michael
du skriver:
Iagttageren er det iagttagne. Når iagttageren ser, at han er det iagttagne, når jeg ser, at jeg er mine egne følelser og tanker, så sker der ikke det, at personligheden bliver udslettet, der sker det at det iagttagne hører op med at skille sig selv ud fra iagttageren, vores selvbillede forsvinder og i stedet er vi os selv. Helheden af det iagttageren og det iagttagne.
Kristendommen har en tilsvarende erkendelse med hensyn til at ''ikke jeg lever mere, men Kristus lever i mig'', men når jeg skriver noget om dette fænomén, så kan disse mennesker ikke se sammenhængen. Ergo er jeg et fjols. Spørg bare debattens Super-Ego.
Kristendommen har en tilsvarende erkendelse med hensyn til at ''ikke jeg lever mere, men Kristus lever i mig''
Vrøvl, du blander fuldstændige forskellige diskurser sammen i en pærevælling.
Sådan er det når man vil nedenom og udenom ordene og tankerne, det hele ender galt i noget diffust og forskelsløst upersonligt og altomfattende og omsiggribende selv noget; højre og venstre hjernehalvdel kommer til at ligne hinanden.
Den største forskel på øst og vest er at vest (den protestantiske reformerte vest-kirke) har valgt at ta ordene/tankerne og tiden til sig uden forbehold.
Har du nogensinde set et et tilsluttet fjernsyn/tv-apparat uden signal, kun støj og sne er der på skærmen. Sådan er dit selv Michael, og du er fandeme galeme selv skyld i at det er gået sådan. Noget tyder på at Kræn-p har forsøgt noget lignende med sine meditationer. Mit spørgsmål er; "hvorfor gør I det???"
Mange kærlige hilsner HansKrist.
|
|
|
|
