|
0
registrerede
221
gæster og
72
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: serotonin
Emne: Re: Bhagavadgita 2009, 2.del
|
Hej allesammen.
Først et stort tillykke til Kristian. Jeg har stor respekt for det arbejde i har gjort i form af, at oversætte dette værk, Bhagavadgita. 
Dernæst vil jeg blot give min opfattelse af dette værk. Jeg har ikke læst den nye oversættelse, men efter hvad jeg har læst mig til på nettet og i denne tråd, så synes jeg at mærke en dyb følelse af ydmyghed overfor dette værk. Og her tænker jeg på indholdet og ikke formen. Det jeg har læst har jeg fortolket som symboler der peger i retning af ligeværdighed og samhørighed.
Det kan godt ske vi i vores sind identificere os med forskellige roller, selvopfattelser, ideer, begreber osv, men som jeg ofte oplever det, så har det egentligt ikke virkelig nogen betydning for hvad eller hvem vi i sandheden er. På et dybere plan tror jeg vi alle er ens. På dette plan er vi alle det samme og her giver konflikt og frygt ikke nogen mening. Når man er i kontakt med ens sande væsen, så er der intet at frygte, intet at miste, ingen at bebrejde, ingen fjender, intet at kæmpe for eller imod, men blot den dybeste klarhed, fred og kærlighed. Og udfra denne klarhed, fred og kærlighed flyder så en venlig og naturlig adfærd eller handling.
Men det er ikke adfærden eller handlingen som er det vigtige, men det som ligger bag. Et fredfyldt og fuldt ud kærligt sind er kun motiveret af een ting, og det er at gi som det har modtaget.
Som jeg forstår den dialog som er mellem Arjuna og Krishna, så fortæller Krishna at Arjuna skal lytte til hans hjerte. Han skal lytte til glæden og kærligheden i hans indre, og udfra det vil han altid vide hvad han skal gøre uden at have skyldfølelse eller være bange. Vejen til hjertet vil bære mange prøvelser(fristelser) med sig. Og min forståelse af hvad fristelser er, er at fristelser er at tro illusioner er virkelige. Og illusionen er at tro man er et lille og skrøbeligt selv som man skal forsvare og retfærdiggøre.
Jeg fortolker budskabet som tidsløst. Uanset hvilken situation vi end befinder os i i vores liv, så har vi altid valget mellem kærligheden og frygten i vores sind. Vælger vi frygten vil vi også have en frygtsom fortolkning og opfattelse af verden. Så vil vi se konflikt og krig, fordi det ydre afspejler det indre. Vælger vi at lytte til kærligheden i vores sind, så vil vi også se en helt anden verden. Så dømmer og fortolker vi ikke verden på samme måde mere. Og med klarhed i sindet vil vi også se verden med klarhed.
Hanskrist, du taler meget om det personlige og det konkrete, og det er også fint hvis det giver mening for dig. Som jeg oplever det, så er det kun når jeg tager noget personligt at der opstår konflikt i mit sind, hvilket så afspejler sig i mit forhold til andre mennesker. Når jeg formår at trandcendere det personlige, så oplever jeg en dyb fred og kærlighed, og dette afspejler sig så i mit forhold til andre mennesker. Når jeg ikke tager noget personligt, ja, så er der heller ikke noget at skulle forsvare, og konflikt er så fuldstændig meningsløst.
Men tager jeg noget personlgt, ja, så genopstår mit ego, og så er der pludselig fjender, og jeg må forsvare den tro som opretholder mit ego.
Men spørgsmålet kommer vel for det meste altid ind til hvad det virkelig er man ønsker. Ønsker man fred og glæde i ens liv, så giver man også slip på alt det som i ens sind er fyldt med uro, smerte og konflikt.
Jeg fortolker både Jesus´s og Krishna´s budskab som et budskab om at lytte til kærligheden i ens indre. At finde fred og klarhed ved at forstå man i sandheden er elsket uanset hvad. At forstå man ikke kan gøre noget forkert og derfor ikke har grund til at have skyldfølelse og frygte straf. At gi slip på alle de domme i ens sind som skaber smerte og adskillelse.
Men igen, så tror jeg man ser det man ønsker at se, og man fortolker udfra det man ønsker at se. Det er derfor vi ser tingene forskelligt. Men dog er der egentligt kun to forskellige fortolkninger at vælge mellem. Den som kommer af kærlighed og den som kommer af frygt. Den som kommer af kærlighed er vejen til klarhed, fred og samhørighed. Den som kommer af frygt er vejen til kaos, konflikt og adskillelse.
Håber i alle har haft en smuk jul og et fantastisk nytår.
Kærligst Jan.
|
|
|
|
