|
0
registrerede
294
gæster og
50
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Bhagavadgita 2009, 2.del
|
Hey Anne,,,
du skriver:
I kristendommen er svaret uanset, hvilket spørgsmål af den slags du stiller, Jesus Kristus. Følg ham! Hvilke svar finder du i Bhagavadgita?
Følg ham!
Mener du at kristendommen består af en million milliard mennesker der følger Jesus?
Og hvilke af de mange teologiske Jesu biografier skal lægge til grund for denne efterfølgelse?
En efterfølgelse vil aldrig kunne forandre gamle Adam, Adam forbliver den samme, blot anstrenger han sig på efterfølgelsen af Jesus Kristus, altså sine egne selvretfærdiggørende religiøse anstrengelser. Det er det Rubæk og Thomas står for og som du også gang på gang hælder over imod, denne form for selvretfærdiggørende religiøse anstrengelser i at leve op til Jesus Kristus.
Hvilken rolle spiller Kristusbegivenheden (1)* i det menneskes liv der forsøger at følge Jesus Kristus?
(1)*:
Kristusbegivenheden som den opstandelsesbegivenhed hvor Jesu lever og vi lever ved den samme Guds ånds kraft (opstandelsesånds kraft) med Jesus som de nye Gudmennesker på jorden.
Hvad eller bedre Hvem, er det der i det hele taget gør os i stand til at positionere os i verden som Jesus Kristus gjorde?
At følge Jesus Kristus tror jeg rent faktisk er en byrde at lægge på gamle Adam og gamle Eva,, en bebyrdelse af os mennesker. Og er kristendommen nu også denne moralske bebyrdelse af mennesket? Er det nu også kristendommens essens? Hvad siger fx Galaterbrevet til dette forhold? Denne bebyrdelse. Er det ikke at falde ud af nåden og derved netop at afskære sig selv fra Kristus?
Kan man løse problemer ved at forblive på det selv samme niveau hvor disse problemer er opstået?
Hvornår taler Paulus om at efterfølge Jesus Kristus? Og i kraft af hvad eller hvem, er det at vi magter at følge livets ånds love, at kunne vandre i ånden og så meget andet.
"Render" Paulus rundt og prædiker at vi mennesker skal følge Jesus Kristus?
Thomas gør og Rubæk gør, bare for at nævne 2 kendte debattører. Men dette er vel netop ikke kristendom, men måske ligefrem det stik modsatte, vil jeg tro mange mener. Er det ikke netop det samme som at holde mennesket fanget i trældom, og hvor bliver den frihed (og ånd) Kristus har befriet os til af? Igen Galaterbrevet. Hvad er det der gør Galaterbrevet så specielt sammen med fx Rom 7 - 8?
Jeg tror Paulus ville sige om dit forslag: "I begyndte dog i Ånden, vil I nu ende i kødelighed?".
Hvad eller hvem er det der gør at du har det med at falde ud af nåden og derved afskære dig selv gang på gang fra Kristus (som jeg mener du har tilbøjeligheder til at gøre, ikke sikkert du er enig)? Har du tænkt over det? Er det fordi du har ambitioner eller længsler efter at se et menneskeligt religiøst selvretfærdigt fromt lille samfund opstå, enten for dig og dine eller for en større forsamling? Vil du bygge et samfund (Kirken) op på en pietistisk efterligning Jesus, hans liv og moralske færden, og i så fald hvor bliver Gud af og friheden, altså ånden, åndens nye liv?
mange kærlige hilsner HansKrist.
PS:
iøvrigt er jeg ikke enig med dig og Michael i jeres måde at snakke og pludre om det vertikale på. Ligeledes nogle besynderlige betragtninger og definitioner af det vertikale der gives udtryk for.
Dette med det vertikale og det horisontale er nok noget af det sværeste at kunne styre i både filosofien og teologien, og allerede nu, efter lige først at have mødt forholdet, docerer Michael i det som en anden alvidende professor.
Det positive er at Michael ikke holder kæft, men har modet til at skrive og udtrykke sin mening. Det lidt mindre heldige er al den snak, al den doceren ud fra sit eget perspektiv, uden at han har konsulteret andre tænkere og filosoffer eller teologer på området, og haft en drøftelse med dem om hvordan lige det her med det vertikale og horisontale nu skal forstås.
Jeg finder manglende respekt for verden 3 diskursen på området. For min skyld må man gerne være en original tænker, men man skal først rådføre sig med den gængse verden 3 diskurs på området der foreligger, for ellers ender vi med at der er lige så mange sandheder som der er mennesker.
Michael er et horisontal monster af dimensioner. Michael tror der findes et menneskeligt fælles rum eller fællesrum, for hans NU, hvor mennesket kan mødes og komme hinanden ved. Gør der nu også det Michael? Findes der et fælles rum og så tid?
Eksistentiel tid er det ikke netop at der kun fides tidsrum og begivenheder?
Hvis Kræn-p nu var lidt mere frisk, kunne han kaste sig ud i eller ind i vores debat med liv og sjæl, men han afstår som alle andre selvhøjtidelige forfængelige religiøse fra debat, når ikke alle lige lytter til dem og forstår dem minutiøst til punkt og prikke.
Hvis jeg havde haft samme holdning, at jeg kun gad debattere med dem der forstod Paulus og den Paulinske reformerte protestantiske Vest-Kirke til punkt og prikke, da havde jeg ikke haft nogle at debattere med (højst Anne og Vang i ny og næ).
PPS:
Til Anne,,,
må lige pointere at jeg skrev dette her mit indlæg uden at have set og læst dit indlæg 04/01/2010 11:06 her i denne tråd. Måske du der får fat i det jeg efterlyser. Så måske det er lykkedes dig selv at få rettet skuden op (den juletungt belastede skude). 
er spændt på om den teologiske skrapand nu bliver gal på pedantiske HansKrist.
måske du bare skulle lade ham Hanskrist være Hanskrist, for selv Elefanten af Østen Kræn-p føler sig som en lille forvirret spurv når han debatterer med mig, og ja det selv over på hans eget ekspertområde. Og det er ikke min mening at forvirre dig eller være alt for irriterende pedantisk overfor dig.
|
|
|
|
