|
1
registreret
(1 usynlig),
820
gæster og
1540
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ALH
Emne: Re: Bhagavadgita 2009, 2.del
|
Det, jeg tror er den afgørende forskel mellem evangeliet (kristendommen) og så Bhagavadgita er legemligheden.
Mennesket Jesus er synligt, hans legeme er synligt, og vi tror ham som Guds Søn. Kristus er kirken synliggjort i denne vores verden både som én person, Jesus Kristus, og som et fællesskab, dvs. alle vores lemmer på dette ene legeme (den ny menneskeslægt).
På den måde er kristendommen krop.
Guds menneskeblivelse gør, at vi kan forholde os til Gud som en konkret begivenhed i vores historie (det vertikales korrelation med det horisontale) som krop, der har antaget vores kroppe.
Med det udgangspunkt kan det være svært for mig at skulle forholde mig til en række religiøse tekster, hvis ikke de er legemlige, hvis ikke der er krop.
Jesu ord og bud har krop, de udfoldes af noget synligt, nemlig af Jesus selv. Det er Gud selv i narrativ skikkelse. Guds bud er netop, at vi skal forlade det gamle og følge Jesus, og dette er andet end blot en sindsrejse eller en åndelig forundring, for en sådan efterfølgelse fordrer simpelthen, at vi kropsligt bevæger os og forandrer os.
Hvad er da forskellen mellem dette evangeliske kristelige og kropslige budskab og Bhagavadgita, Michael og kræn-P?
Mvh
Anne 
|
|
|
|
