|
Skribent: ALH
Emne: Re: Bhagavadgita 2009, 2.del
|
Jeg var faktisk i gang med at skrive et tillæg, der skulle tydeliggøre min sondren mellem det religionshistoriske/-fænomenologiske og så det teologiske, men kom så til at slette det. Men det var grunden til, at jeg refererede til Tillich, der som religionsfilosof kan skrive uden stort set at nævne Gud. Men jeg mener at kunne spore, at den vertikale dimension er vertikal, fordi Tillich tror eller participerer i Gud-mennesket, dvs. begivenheden Jesus Kristus.
Spørgsmålet er så, om den vertikale dimension, du (Michael) finder tabt i forbindelse med Gita'en kan begrundes teologisk; altså om dette har noget at gøre med, at læren er en lære (inspiration) frem for at være noget gudgivent? Ja, hvad og hvor er kernen?
Når jeg spørger til, hvad Kræn-P nu måtte mene om dette, kan du selvf. ikke svare på hans vegne. Men jeg synes, det kunne være interessant, hvis du har tid og lyst til at forfølge tanken (spørgsmålene) om, hvad det egentlig er, der er gået tabt.
Det er ingen hemmelighed, at en teologisk tilgang efter min mening vil være interesseret i det vertikales korrelation med det horisontale og endsige fra et kristent teologisk ståsted i Kristusbegivenheden. Det jeg søger er altså et bud på, om du finder noget lignende i Gita'en (oversat af bl.a. Kræn-P), som du i denne tråd har skabt en debat om? 
|
|
|
|
