|
1
registreret Arne Thomsen
382
gæster og
46
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Michael
Emne: Re: Bhagavadgita 2009, 2.del
|
For pokker HansKrist. Eller HendesKrist, måske du i virkeligheden er en kvinde?
Skal du nu blære dig med at du kan udenlandsk. Jeg går ind for, at dansk bliver det nye verdenssprog, så man kan forstå hvad folk skriver.
Gudskelov, at vi har Google:
''Nu er disse to åbenbaringer til menneskeheden, Bhagavad Gita og Epistler i St. Paul, er udadtil meget forskellige fra hinanden, og denne ydre forskel handlinger på sjælen i alle dele af disse værker. Vi er ikke kun beundre Bhagavad Gita af de grunde, vi har kort givet, men fordi det forekommer os noget så poetisk stor og mægtig, fordi der fra hvert vers det udstråler frem til os de store adel af den menneskelige sjæl, fordi de i alt talt fra munden af Krishna og hans elev, Arjuna, vi føler noget, der løfter os over hverdagens menneskelige oplevelser, frem for alt lidenskaber, over alt det følelsesmæssige, der kan forstyrre sjæl. Vi bliver transporteret til en kugle af soul-fred, til Klarhed, rolig, dispassionateness, frihed fra følelser, i en atmosfære af visdom, hvis vi tillader endda en del af Gita til at arbejde for os, og ved at læse Gita vi føler os Hele menneskeheden løftes op på et højere trin. Vi mener, alle ved, at vi først må have frigjort os fra en god handel, som kun alt for menneskelig, hvis vi ønsker at give det sublime Gita at påvirke os på den rigtige måde. I tilfælde af Paulus 'breve, er alt dette anderledes. Det sublime i det poetiske sprog, der mangler, selv dispassionateness mangler. Vi tage disse Epistler og give dem mulighed for at påvirke os, og vi føler os igen og igen, hvordan det, der viftede imod os fra udmundingen af St. Paul kommer fra et væsen, lidenskabeligt oprørt over, hvad der er sket. Undertiden tonen er balle, eller - kunne man sige - fordømmende, i Paulus 'breve dette eller hint er ofte forbandet, der skældte ud. De ting, der er angivet, at de store begreber i kristendommen, som til Grace, den lov, forskellen mellem Moseloven og kristendom, opstandelsen - alt dette er angivet i en tone, der formodes at være filosofisk, at der menes at være en filosofisk definition, men er ikke, fordi der i hver sætning hører man en Pauline note. Vi kan ikke i en enkelt sætning glemme, at det er talt af en mand, der enten er ophidset eller udtrykker retfærdige harme mod andre, som har gjort dette eller hint, eller som så taler om den højeste begreber i kristendommen, at vi føler, han er personligt interesseret, han giver det indtryk, at han er propagandist af disse ideer. . Hvor kan vi finde i Gita følelser af en personlig art, som vi finder i Epistler, hvor Paulus skriver, at dette eller hint samfund: "Hvor har vi selv har kæmpet for Kristus Jesus! Husk at vi ikke er blevet en byrde for nogen, nu da vi arbejdede dag og nat, at vi ikke kan være en byrde for nogen. "Hvor personlig alt dette er! Et pust af den personlige løber gennem Paulus 'breve. I det sublime Gita vi finde en dejlig ren kugle-en æteriske sfære, der grænser op til den overmenneskelige og til tider strækker sig ind i det. Eksternt, er derfor, der er stærke forskelle, og vi kan sige, at det ville være blindeste. Dog ikke indrømme, at gennem de store Song, som engang blev givet til hinduisme, strømme foreningen af mægtige skæbnesvangre verden-filosofier, der gennem Gita noget af en ædel renhed, ganske upersonlig, rolig og lidenskabsløs, blev givet til de hinduer, mens de originale dokumenter af kristendommen - den Epistler af St. Paul - bære, da det var et helt personligt, ofte en lidenskabelig karakter, fuldstændig blottet for rolig. Man behøver ikke opnå viden ved at dreje væk fra sandheden, og ved at nægte at give sådanne ting, men snarere ved at forstå dem på den rigtige måde. Lad os derfor, inscribe denne Modsætning på en tablet af bronze, som det var under vores efterfølgende overvejelser.
I begyndelsen af gårsdagens forelæsning jeg påpegede, hvordan forskellige er de indtryk modtaget af sjælen, når de på den ene side, det gør det muligt afbalanceret, rolig, lidenskabsløs, emotionless, rigtig klog karakter af Bhagavad Gita til at arbejde på det, og på den anden side, at der hersker i Epistler af St. Paul. I mange henseender disse giver indtryk af at være gennemsyret af personlige følelser, personlige holdninger og synspunkter, som en vis, for hele den kollektive udvikling af mennesker på jorden, der agiterede følelse af propagandism, og de er endda kolerisk, til tider stormfulde. Hvis vi tillader den måde, hvorpå den åndelige indhold af begge er udtryk for at arbejde over os, vi har i Gita noget så perfekt, udtrykt i sådan et vidunderligt, kunstnerisk afrundet måde, at man ikke kunne godt forestille sig en større Fuldkommenhed udtryk, afslørede, poetisk og dog så filosofisk. I Epistler i St. Paul, på den anden side, vi ofte finde, hvad man kunne kalde en kejtethed udtryk, så der på grund af dette, der til tider nærmer klodsethed, er det yderst vanskeligt at udtrække deres dybe betydning. Alligevel er det ikke desto mindre sandt, at det, der relaterer til kristendommen i det Epistler af St. Paul er grundtonen for dens udvikling, ligesom foreningen af verdens-forestillinger om Orienten er grundtone af Gita. I Epistler af Paulus finder vi den store grundlæggende sandheder om kristendommen som til opstandelsen, betydningen af det, der kaldes tro i forhold til loven, for påvirkning af nåde, af Kristi liv i sjælen eller i menneskelige bevidsthed, og mange andre ting, vi finder alle disse præsenteres på en sådan måde, at enhver præsentation af kristendommen altid skal være baseret på disse Paulus 'breve. Alt i dem refererer til kristendommen, som alt i Gita henviser til de store sandheder, som at befri sig selv fra værker, til frigørelse af sig selv fra det umiddelbare liv for handling, for at hellige sig til fordybelse, til meditation for sjælen , at den stigende udbredelse af sjælen i åndelige højder, til rensning af sjælen, kort sagt, alt efter betydningen af Gita, at Unionen med Krishna. Alle, der netop er blevet beskrevet gør en sammenligning af disse to åndelige åbenbaringer yderst vanskeligt, og enhver, der blot gør en ekstern sammenligning vil utvivlsomt blive tvunget til at placere Bhagavad Gita, i dets renhed, ro og visdom, højere end Epistler St. Paul. Men hvad er en person, der gør en sådan passiv sammenligning faktisk gør? Han er ligesom en mand, der før ham en fuldt udvoksede plante, med en smuk blomst, og ved siden af frø fra en plante, var at sige: "Når jeg ser på værket med sin smukke, fuldt udviklede blomstre, jeg se, at det er meget smukkere end den ubetydelige, usynlige frø. "Men det kunne være, at ud af at frø liggende ved siden af anlægget med den smukke blomst, en endnu mere smuk plante med en endnu mere smuk blomst, kan nogle dage i foråret frem . Det er virkelig noget egentligt forhold til at sammenligne to ting, der er placeret ved siden af hinanden, sådan som en fuldt udviklet anlæg og et helt uudviklede frø, og det er derfor, hvis man sammenligner Bhagavad Gita med Epistler af St. Paul. I Bhagavad Gita, vi har foran os noget i retning af ripest frugt, den mest vidunderlige og smukke repræsentation af en lang menneskets evolution, som var vokset op i tusinder af år, og i Epistler af St. Paul, vi har foran os kimen til noget helt nye, som skal vokse større og større, og som vi kun kan kapere i al sin fulde betydning, hvis vi ser på det som reproduktionsmateriale, og holde profetisk før os, hvad det vil engang blive, hvor tusinder og atter tusinder af års udvikling har strømmet ind i fremtiden, og at der er plantet som et kim i Paulus 'breve skal have vokset riper og riper. Kun hvis vi huske på dette, kan vi foretage en ordentlig sammenligning. Det bliver så også klart, at det, som er en dag at blive stor, og som først skal findes i usynlig form fra dybet af kristendommen i Paulus 'breve, der engang havde at hælde ud i kaotiske måde fra den menneskelige sjæl. Således tingene skal være repræsenteret på en anden måde af én, der overvejer den betydning på den ene side af Bhagavad Gita, og på den anden side af Paulus 'breve for hele den kollektive udvikling af mennesker på jorden, fra den måde, de kan blive afbildet af en anden person, der kun kan dommeren i den samlede værker for så vidt angår deres skønhed og visdom og indre perfektion i form.''
Se så. Nu er det læsbart og jeg vil læse det om et par dage. 
|
|
|
|
