|
1
registreret Arne Thomsen
483
gæster og
51
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Michael
Emne: Re: Ny oversættelse af BHAGAVADGITA
|
Hej HansKrist
Man kan da ikke være væk et øjeblik før der kommer en masse indlæg som kræver et svar, samtidig med at man sidder og prøver at komme med en kommentar til den nye udgave af Bhagavad Gita.
Kræn-P er kommet med et udfordrende indlæg, ligesom Anne er kommet med et kreativt indlæg, som begge kræver svar.
Jeg vil nu alligevel begynde med dig, bulderbasse, da du har vist en udpræget interesse for populærvidenskabelige betragtningsmåder (Kant, Hegel, Berdyaev m.fl.). Og så fordi du nævner mig i dit indlæg under min tidligere debatidentitet som jmp.
Jeg har læst dit Berdyaev indlæg og det er da logik for burhøns. Men for mit vedkommende kan Bhagavad Gita ikke henregnes under begrebet hinduisk mysticisme. Det er korrekt, at det er meget svært at forstå hvad der står skrevet i Bhagavad Gita, samt at det har medført en hel række misforståelser hos mennesker efterfølgende.
Men det er ikke kun hinduismen dette gælder, at den vertikale dimension er forsvundet, således, at kun den horisontale står tilbage. Det samme er sket for kristendommen og for buddhismen hvor buddhaen er blevet guddommeliggjort og tilbedes af almenheden. Men dette er ikke kærnen i hele læren.
I Bhagavad Gita nævnes de systemer og de opfattelser som var gældende på den tid hvor den er skrevet. Som du selv ville skrive, så var Freud ikke født på den tid og psykoanalysen ikke opfundet. Ved at læse Erich Fromms bog ’’Hinsides illusionens lænker’’ har jeg fundet frem til at nøjagtig det samme er sket for psykoanalysen såvel som for marxismen. Det vertikale element er forsvundet og kun det horisontale står tilbage
Men det nytter ikke at fokusere på alle fejltagelserne og misforståelserne man må fokusere på tingen selv, den oprindelige mening.
Både Tillich og Fromm er funderet på et solidt tankemæssigt grundlag som hviler på virkelighedens grund, idet de helt klart er funderet på den historiske materialisme. Marx afskaffede ikke Gud da han vendte Hegel på hovedet, han afskaffede blot ideen om gud som et udgangspunkt for forståelsen og tænkningen og erstattede den med et realt udgangspunkt, nemlig menneskets virkelige liv, tilværelse og livsbetingelser. Det er dette grundlag, som det Marxske verdensbillede står på og derfor står det på klippegrund.
Men hverken Marx eller Freud var født på Vyasas tid så det han forholder sig til, er det for ham foreliggende. Ligesom du kombinerer Freud, Marx, Kant, Hegel, Tillich, Barth samt utallige andre i dit eget sind og din egen forståelse, således kombinerer Vyasa, det på hans tid foreliggende, i sin egen forståelse og derfor græsser alle modsætningerne hos ham fredeligt side om side.
Vyasas opremsning af alle disse, i hans samfunds foreliggende virkeligheds foreteelser, er ikke en stillingtagen til om den ene ’’vej’’ er mere rigtig end den anden. Det er heller ikke en stillingtagen til om alle disse veje er rigtige eller forkerte.
Det er en opremsning af hvad der forefindes på hans tid og det kan bedst sammenlignes med Pauli udtalelser om, at han er græker for grækeren, jøde for jøden etc. At han vil gøre hvad som helst for at fremme det budskab som ikke er afhængigt af om man er det ene eller det andet idet det fuldstændig transcenderer dette at være enten græker, jøde, herre eller træl.
Det er ikke denne horisontale dimension i Bhagavad Gita man skal lægge mærke til, det er den vertikale. Den vertikale dimension er tidløs og kan umiddelbart anvendes uafhængigt af hvilken historisk tidsperiode man tilhører.
Når Vyasa taler om Samkhya og Yoga så taler du i stedet for om Freud og Marx.
Det nytter ikke, at man smider babyen ud med badevandet som ateisterne gør. Når Gud ikke er hvad de forventede, at Han skulle være, så mener de, at der slet ikke er nogen Gud.
Ligesom du, fordi du har opdaget menneskeligheden, personligheden afskaffer den Gud som af menneskenes opfattelse er blevet umenneskeliggjort, tingsliggjort, men dette, at Gud er upersonlig, er ikke hvad der står i Bhagavad Gita.
Brahman er ikke identisk med Atman. Ligesom i den kristne treenighed, at Kristus ikke er identisk med Gud. ’’jeg er i Faderen og Faderen er i mig’’, siger Jesus. De er det samme, men de er ikke identiske. På samme måde er selvet ikke en upersonlig ’’ting’’. Selvet er den fulde og hele menneskelige personlighed det er kun når vi udtaler ordet, at dette ord optræder som umenneskeligt for ordet er ikke den virkelighed det beskriver.
Grundkernen i Bhagavad Gita er ikke den traditionelle misopfattelse om en Gud, som er et ''det'' eller den moderne new age misopfattelse vedrørende upersonlige ’’energier’’.
Grundkernen i Bhagavad Gita er Bhakti, kærlighed, og pointen er netop at omfatte såvel Atman som Brahman og i stedet forholde sig til en personlig Gud.
Den største misopfattelse af alle er netop ordene ’’Jeg er Gud’’ eller ’’Jeg er det’’. Det betyder snarere, at når sindet, tanken, er stille, så er der ingen adskillelse fra det som ér.
Vi har selvfølgelig en krop som føler når vi føler, men Gud har selvfølgelig ikke nogen krop. Han er ikke et menneske med legeme og det hele. Det er dette faktum, at ordet ''det'' indeholder, ikke at det er en ting.
Og kærlighed er også meget mere end en følelse. Den er både personlig og upersonlig, både med et objekt og uden. Det vi normalt kalder kærlighed er begær som er skabt af frygt. Begær, som ikke bliver opfyldt bliver frustreret og bliver til had. Altsammen er det baseret på frygt og manglende forståelse.
Det er denne kærlighed, som ikke er en ting, og som ikke er hadets modsætning der tales om. Der er tale om det ultimative personlige forhold:
’’Han, som i hengivenhed ofrer mig et blad, en blomst, en frugt, eller vand, den ofring, ofret med et rent selv (1), modtager jeg.''
(Bhagavad Gita, ny dansk oversættelse 2009, side 114 (9.26))
1) ''et rent selv'' betyder af oprigtig hengivenhed uden nogen bagtanke, uden frygt, begær eller had eller alle det falske jegs frembringelser) 
|
|
|
|
