Han lagde derfor den religiøse søgen bag sig og forsøgte bare at være åben for de gyldne øjeblikke uden at klynge sig til dem.
»Så skete det langsomt, at tingene her i verden åbnede sig for mig. Jeg kan ikke bruge andet udtryk, thi det står stadig for mig som en sansning, at tingene åbnede sig og viste mig deres hele virkelighed«, skriver han i 'For åben dør'.
»Taknemmelig lykkelig over, at tingene er til, ikke for det æstetiske behag, de vækker, ikke for den nytte de kan gøre, men fordi de eksisterer - sammen med os, det er kendetegnet på, at man ser selve virkeligheden. Når vi glemmer, at de ting, som er vore, hører til os; når glæden over, at de er vore, drukner i glæden over, at de findes, er evighedens lunge begyndt at ånde«.
