Dersom vi ikke bærer Gud og Guds Kærlighed Kristus i hjertet lukker det menneskelige ansigt i, det mister sit affektfulness, de spontane suveræne livsytringer, det mister sit liv og emotionalitet, altså personheden der befinder sig i skønheden, det smukke, går tabt.

De er suveræne i den forstand, at de ikke kræver overvejelse eller beslutning fra det enkelte menneske. De melder sig af sig selv i form af muligheder for handling. Når vi altså står i en situation, hvor et menneske har brug for hjælp, vil der melde sig en mulighed for at komme dette menneske til undsætning.Livsytringerne gør det altså muligt at imødekomme og varetage fordringen, som vi konstant stilles overfor. Vi vil dog ikke til enhver tid være tilbøjelige til at handle barmhjertigt, blot fordi muligheden åbner sig for os. Det modsatte vil ofte være tilfældet.Det er netop her, fordringen sætter ind og forlanger, at vi skal sætte os i den andens sted.Ifølge Løgstrup kan man ikke beslutte sig for at være et barmhjertigt menneske, men man kan sige ja til barmhjertigheden ved at sige ja, når den melder sig som suveræn eller spontan livsytring.Er den fordring, Løgstrup taler om, ikke bare den samme som den, Jesus anviser i kristendommen?Nej, svarer Løgstrup.Gennem hele Løgstrups forfatterskab spiller det en afgørende rolle, at vi som mennesker er givet livet. Vi så det med det ensidige ved fordringen, at mennesket ikke kan kræve en modfordring hos den anden, fordi det er foræret livet ganske gratis.