|
0
registrerede
473
gæster og
51
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Guder og det guddommelige
|
Nå da - Tikka, mens jeg svarede på dit indlæg af 14:04, skrev du et mere 14:47, som jeg vil søge at besvare:
Du skrev:
Det er jo underligt, at meningen for dig er at elske i hverdagen – hvornår ellers – men også at du på disse hverdage gerne vil elske: på religiøse samlingssteder, der vender sig mod det ufattelige.
Hvad forstår du ved at elske, og hvad kan du elske disse steder? … faktisk havde jeg forventet du ville væmmes, for mener du ikke, det er storhedsvanvid, hvis mennesket gør sig tanker om skaberen – det ufattelige … og kan man inspireres af noget man ikke anerkender – ikke vil kendes ved?
Når jeg skriver "at elske" i denne sammenhæng, mener jeg - helt kort - ydmyg og dybt taknemmelig glæde over verdens væren - og dermed også egen væren - - og dens årsag.
Egentlig er det vel netop dét, længsel efter det guddommelige, mennesker samles om religiøse steder - uanset hvilke "teologier", de har opbygget - hvilket jeg finder mindre vigtigt.
Du skriver også:
- jeg forstår jo, at Jesus ikonet elskede dig, men at du ikke elsker tilbage
Kristus Ikonen er jo et symbol, som "kanaliserer" det guddommeliges kærlighed, som jeg jo elsker.
Endelig skriver du:
Men godt du elsker i hverdagen, hvis dette betyder du er der, for de som du ikke inspireres af, for er det ikke sådan, at det ofte er de udstødte og anderledes der har brug for dette at blive elsket, men også disse - der faktisk ved hvad kærlighed er - der både giver mad og husly – om muligt – uden at udnytte en eller tage sig betaling.
Helt enig. Jeg tror ikke på ondskab, men på at mennesker "kan komme galt afsted", og det er noget spontant, at hjælpe medmennesker, som har behov - uanset idéer og holdninger - men ikke kun medmennesker - alt værende.
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed  
|
|
|
|
