|
0
registrerede
398
gæster og
206
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Guder og det guddommelige
|
I verdens mange religioner vrimler det med guder – lige med undtagelse af buddhismen, der i stedet har: Nirvana
Ofte er der tre overordnede guder, som i hinduismen: Brahma, Vishnu og Shiva og i den oldgræske gudeverden: Zeus, Apollon og Dionysos
samt i den nordiske gudeverden: Odin, Tor og Loke.
Og i kristendommen ser vi jo Faderen, Sønnen og Helligånden.
Hele dette mylder af overguder – og i de fleste religioner tillige underguder samt bl.a. i kristendommen: ærkeengle, andre engle og faldne engle – kan forekomme enormt og uoverskueligt i ”den åndelige verden” – og mig giver det en fornemmelse af, at det er menneskelige ”konstruktioner”, der søger at bringe den enkeltes forhold til det guddommelige ind i nogle faste og trygge rammer.
Dét fører mig ikke til at kassere religionerne, for jeg fornemmer noget godt i dem alle: inspiration til at fornemme miraklet: Verdens væren.
Vi mennesker er jo dygtige til at finde ud af tingene, og til at beherske dele af naturen (om end vi jo tydeligvis ikke altid ser konsekvenserne), men selv den højest udviklede naturvidenskab kan jo ikke forklare at der ER en verden – og har heller ikke udsigt til at kunne det.
Det er dette ufattelige mirakel, der får mig til at opleve verdens guddommelighed og til at elske verdens væren.
Hvad der ligger bag denne mirakuløse væren, ved jeg intet om. Det behøver jeg heller ikke.
For mig er ”meningen” at elske – i dagligdagen – og tillige gerne på religiøse samlingssteder, der vender sig mod det ufattelige.
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed  
|
|
|
|
