Det første kristne natursyn opstod i antikken som et modsvar til den gældende opfattelse af, at naturen var guddommelig. Med kristendommens indtog blev denne ophøjelse anset som hedensk, og det gamle natursyn blev erstattet af et antropocentrisk natursyn, hvor mennesket betragtes som hersker over naturen i kraft af sin særlige plads som ‘kronen på skaberværket’.