|
0
registrerede
854
gæster og
352
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Tikka
Emne: Re: Panteisme
|
Den kreative ekstatiske selvforglemmelse, betyder at være ude af sig selv (uden at have mistet sig selv) hvor noget andet Gud/Ånden/guddommelige (guddommelig inspiration fx) har grebet og opløftet en.
Oplevelsen hos mig er, at jeg ”pludseligt” er tilstede på en anden måde uden, at forholde mig til det med tanken.
Det er lidt som at være høj og bare være en tilstedeværende beskuer hvor alle sanser er åbne …
… men varer jo ofte kort, da tanken hurtigt ”kommer på banen” … og så er det jo hverdag igen.
##
Det med Gud er ikke en flygtig størrelse der kun opleves i NU'et
OG
Og Ånden Gud kan være over vi mennesker i længere tid og behøver ikke blot at være knyttet til en oplevelse i NU'et, som du påstår Tikka.
Oplevelsen findes kun i nuet, men det er klart, at tanken om gud kommer fra fortiden, ellers var der jo heller ingen grund til at forkynde.
Mennesket skal ha´ hørt - og siden erfaret – eller ha' et ønske om guds nærvær for at livet med gud i nu'et kan blive en virkelighed for den troende, og hvis nogen mener guds ånd påvirker dem, kan dette kun ske i nuet, som jo fornys konstant i hele ens levetid.
Her er bøn, som kun kan praktiseres i nuet, jo noget man netop opfordres til at gøre i sit inderste kammer – og noget der kan styrke forholdet til ens liv med gud.
Og vi læser jo i bibelen at Jesus gik afsides - så - man er altså alene med gud, men ånden kan godt påvirke et fællesskab så snart to er tilstede i Jesu navn, som der står skrevet.
***
|
|
|
|
