|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Panteisme
|
Jeg bliver mere og mere overbevist om panteismen - oplevelsen af det guddommelige i alt værende - men også om at jeg er agnostiker - ikke har viden om det guddommelige.
På dette grundlag tegner der sig - for mig - nogle perspektiver:
Vi mennesker er ikke noget særligt - mere end alt andet værende er noget særligt - og dog guddommeligt.
Men når vi erkender, at også vi er guddommelige, ligger det jo lige for at opføre sig guddommeligt.
Og hvordan er så dét?
Vi møder andre mennesker, for hvem det ikke lykkes så godt, og den guddommelige holdning til dem er - naturligvis - kærlig omsorg.
Det er ikke altid lige nemt, men selv de værste forbrydere var jo oprindeligt uskyldige nyfødte børn.
Vi møder andet levende på kloden, der lider under vi menneskers voldsomme og skadende aktiviteter, der stadig øges af vores teknologiske udvikling, samt af at vi de sidste 100 år har øget vores antal fra 2 til 8 milliarder.
En konsekvens af vores ugudelige hovmod er jo pandemier.
Derfor: Forstyr ikke den globale økologiske harmoni.
Vi efterlader os stadig større mængder affald, som ikke kan indgå i et økologisk kredsløb.
En konsekvens her er jo klimakrisen.
Derfor: Efterlad ikke ubrugeligt affald.
Vi kan fortsætte vores nuværende ugudelige voldtægt - og dermed i sidste ende udrydde os selv.
Men vi kan også opføre os så guddommeligt, som vi har fået evner til:
Paradis på Jorden 
(Underligt at ingen religioner har øjne på disse perspektiver)
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed  
|
|
|
|
