|
0
registrerede
897
gæster og
1542
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Panteisme
|
Tilbage står for mig står - nu denne tråd jo handler om panteisme - den helt enkle oplevelse: at alt er guddommeligt.
Man kunne måske også udtrykke det sådan, at Helligånden er overalt og i alt - alt levende på denne klode - og alt andet på denne klode - alt i dette solsystem - alt i denne galakse - alt i alle galakser - alt i dette univers - alt i alle andre universer, hvis de eksisterer.
Jeg tror, vi mennesker ser verden gennem vort eget jeg - og kun kan se verden mere sandt, hvis vi formår at sætte jeg'et til side.
For så - tror jeg - forsvinder skellet mellem ondt og godt - men selv da - tror jeg - er vore evner alt for små til at kunne se hele sandheden.
Og hvorfor skulle netop vi være hævet over alt andet i verden? Er det ikke lidt for naivt?
Min opfattelse er, at vi - med vore svage evner - må se vor situation i øjnene med taknemmelighed, ydmyghed og kærlighed.
Buddhisterne er opmærksomme på jeg'ets skævvridning af vores opfattelse af verden.
Muslimerne er opmærksomme på, at der er grund til ydmyghed.
De kristne kender til den altomfattende kærlighed - om end desværre oftest begrænset til næstekærlighed.
Og panteister oplever alts guddommelighed.
Hvorfor dog skændes om dét?
Jeg finder i hvert fald noget godt i det hele - og også i andre religioner 
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed 
|
|
|
|
