|
0
registrerede
580
gæster og
222
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Konfucianisme
|
Hej Gerth.
Tak for dit svar på mit spørgsmål om, hvad det var hos mig, du havde "gennemskuet".
Jeg forstår nu, at det handler om min holdning, som du beskriver således:
Du har selv helt uden argumenter, forklaringer og personlige holdninger ofte gentaget, at intet kan fortælle hele sandheden om det guddommelige, hvor selv ´det guddommelige´ heller ikke er godt nok for dig.
For det første, så fornægter jeg ikke det guddommelige - tværtimod - jeg opfatter tilværelsen som et ufatteligt mirakel.
Og for det andet, så er det min fornemmelse, at hvad vi kalder "det guddommelige", det er noget for os mennesker ufatteligt meget større end noget menneske kan rumme, ja selv ordet "guddommelig" fornemmer jeg, er alt for fattigt - men bruger det, fordi jeg ikke kan finde et bedre.
Så det er ikke en arrogant afvisning af det guddommelige, jeg står for, men en ydmyg erkendelse af, at det guddommelige er langt, langt større end jeg kan rumme - og at det tillige er i alt.
Nu kan jeg jo ikke vide, hvad andre mennesker kan rumme, ej heller hvad de har oplevet, men når jeg ser, hvad der fortælles, er det mit indtryk, at nogle har oplevet noget guddommeligt - f.eks. sådan som du fortæller - men for mig ser det ud, som det alene er glimtvis - ikke det guddommelige fuldt ud.
Måske tager jeg fejl, men sådan er mit indtryk.
Og fuldt ud eller glimtvis - et glimt er jo også et mirakel.
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed  
|
|
|
|
