Der findes også internationalt en tilgang til den moderne spiritualitet, som er eksplicit ateistisk, og den findes blandt andet i Steve Antinoffs bog Spiritual Atheism fra 2010[18] samt hos den amerikanske forfatter Sam Harris,[19] der er bachelor i filosofi og har en doktorgrad i neurovidenskab.

Begrebet spiritualitet har vundet meget frem i de senere årtier, men der findes ikke nogen alment accepteret definition af, hvad ordet dækker over. Nogen forbinder begrebet spiritualitet med religion, mens andre modstiller de to begreber og mener, at spiritualitet og religion er to forskellige fænomener, der ikke har eller ikke behøver at have noget med hinanden at gøre. Der findes derfor i dag mange forskellige tilgange til spiritualitet, hvoraf nogle er religiøse, mens andre er ateistiske, filosofiske eller udtryk for en individuel og eklektisk indgangsvinkel til spirituel søgen. Den spirituelle opblomstring er således mangfoldig, og mange tilgange har ikke andet til fælles end interessen for en form for åndelighed, der ofte defineres vidt forskelligt. Flere tilgange er ligefrem direkte uenige med hinanden.

De senere år er der blevet bedrevet en stigende mængde empirisk forskning om spiritualitet. Der er både tale om kvalitativ og kvantitativ forskning, for eksempel neurovidenskabelig forskning.[31][32]. I bogen Neuroscience, Consciousness and Spirituality viste en række internationale forskere, hvordan det er muligt at undersøge spiritualitet med udgangspunkt i den naturvidenskabelige hjerneforskning. Ligeledes viser den britiske hjerneforsker og professor i psykiatri Digby Tantam i bogen The Interbrain: Embodied Connections Versus Common Knowledge fra 2018, at nogle af de spirituelle traditioners grundantagelser kan bekræftes af hjerneforskningen[33]. Stadig flere naturvidenskabsmænd fremhæver da også, at spiritualitet og naturvidenskab kan integreres[34].