Når jeg ser tilbage i denne tråd på indlægget lige før dette og ser på "Den ædle ottefoldige vej" især det 7. led:
7. Ret opmærksomhed, dvs. at udvikle en speciel og konstant bevidsthed, der skal føre frem til indsigten i at alt, således også mennesket, er forgængeligt. Det er denne indsigt, der er en del af befrielsen.
så virker det allersidste ord: "befrielsen" for mig nærmest absurd - eller i hvert fald noget i den retning - døden som en befrielse
- for det er jo næppe et liv, der er så uudholdeligt, at døden på den måde bliver en befrielse, der tænkes på.