|
0
registrerede
716
gæster og
162
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Scientology
|
Hr. lægprædikant..
Nu vi er ved morsomhederne, nåja, det kræver muligvis sin agnostiker, men…
Gåssemand Wieds vidunderlige og yderst humoristiske billeder, kommer jo nærmest dansende henover himlen helt af sig selv, når man sådan ser dig filosofere over gud, menneske og samfund, ud i noget der velsagtens må betragtes som en hygsom sludder foran alteret (eller kristusikonet); lidt i retning af dine mange tilsvarende tråde, hvor du også var i parallelkommunikation med dig selv i centrum som det mystiske lille fænomen, underlagt den gode guds mening og ikke ulig den herlige karakter Emanuel Thomsen, her serveret i en næsten tilsvarende situation:
„Thumsen” var som sagt i Aften tyet ud paa sin Rugeplads ude paa Kirkegaarden. Han sad med Nakken lænet tilbage mod Bænkens Rygstød. De smaa, tykke Ben hang slapt ned uden at naa Jorden. Og hans Øjne stirrede fulde af Bøn og fortvivlelse op mod den blaa Himmel.
Han begreb ikke et Muk af Verdensordenen!
- Herre, lille Gud Fader hist oppe i dit høje Paulun, mumlede han, hvad har en dog gjort dig, at du ikke vil overgyde en med din Naades Vand! Du begyndte jo dog saa godt, lille Vorherre, og sendte en Bud gennem sin salig Fa’r! Hvorfor gjorde du det, naar du ikke mente no’et med det? Aa Gud, Aa Gud, forlad os vor Skyld, som vi også forlade vore Skyldnere! Jeg skal i Evighed aldrig bebrejde dig no’et, kære go’e Vorherre, om du snart la’r mit Nummer komme ud og skænker min stakkels, gamle Mo’r den store Glæde paa hendes Livs Aften at rykke ind i de Stuer, hvor en har levet sin uskyldige Barnealder og tilbedt dig i Aand og Sandhed! O, salige Gud i det høje, ske din Vilje saa og paa Jorden! Amen!
„Thumsen” slog Kors for Bryst og Pande, ligesom han havde set Pastor Engelhardt gøre oppe foran Alteret, og hans smaa, vandblaa Øjne fyldtes med Tårer af Rørelse over han egen fast overmenneskelige Ydmyghed.
Og han følte sig styrket og trøstet. Gud kunde ikke undlade at hjælpe et Væsen, der saa smukt forstod at belægge sine Ord og bøje sit Hjerte under hans uransagelige Vilje!
mvh
Simon
|
|
|
|
