|
1
registreret
(1 usynlig),
48
gæster og
577
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Tikka
Emne: Re: ”Den fuldkomne helhed”
|
Jeg afviser ikke enhver ide om at "se ind i sig selv" …
Det at kunne "se ind i sig selv" er ikke en ide, men en kendsgerning som erfares ad tankens vej.
Det jeg afviser er, en fuldstændig tanketom bevidsthed i en meditationssituation, hvor følelserne uden tankens tilstedeværelse kan fortælle dig, hvem du er og føre dig til at acceptere dette stadig uden tankens tilstedeværelse.
Hvorefter … når du har accepteret dig selv på godt og ondt, stadig kun via følelsen har adgang til "landet" hvor "hjertets renhed" kan erobres, så den "fuldkomne helhedsfølelse" … som du intuitivt i få øjeblikke tidligere har oplevet kan blive dit sande jeg … i den forståelse … at du så kan træde ud i den virkelige verden, med denne nye identitet som repræsenterer en "varig sindsligevægt, klarhed, og vilkårsløs medfølelse" … og tro den holder, uden dens ægthed er prøvet ved ydre modstand.
Jeg ved ikke, hvordan du mener, alt dette kan lade sig gøre uden tankens tilstedeværelse, og uden "hjertets renhed" har "stået sin prøve" i den virkelige verden.
Da "hjertets renhed" åbenbart ikke sådan er til at komme i besiddelse af af meditativ vej ved tankens fravær, er spørgsmålet jo også, om det er værd at spille tid på, og hvorfor du gør det, og ikke i stedet bare accepterer, den du er, og arbejder på at ændre dig hen ad vejen i takt med din indsigt om egne dårlige sider, alt imens du elsker din næste.
¨¨¨¨
|
|
|
|
