”Vi kan ikke afprøve det åndelige.”

- Hvorfor ikke?
Det går da fint an at undersøge sammenhængen mellem tanker om og livet selv.

”Dør legemet, så er legemet dødt, og så kan vi ikke opholde os her. Vi er altså begrænset på den måde.”

- Dette er netop idéen troende ønsker at udødeliggøre ved hjælp tro, dvs. at de ka tænke tanken- At de ka tænke afhænger dog af deres biologisk betingede eksistensevne (hjerneaktivitet), ikke af idéer om fx uforgængelig ”ånd”.
Idéer om ”ånd” og ”sjæl” er ligesom alle andre tanker observerbar tankeaktivitet. Værdien af tanker må kvalificeres ved tankens relation til det den skal beskrive. Har tanken kun fantasien som referent, er ”ånd” og ”sjæl” m.a.o. betinget af kun menneskets evne til med fantasi at skabe en idé om tankens efterliv som fx ”ånd”. Åndstanker er dog fortrinsvis en sproglig information i skrift og tale, som nogen så ka tillægge en vis værdi mens de er i live. Det er her disse tanker så muligvis ka hjælpe nogen til at holde frygten for døden stangen. Dog vil jeg anse noget sådant som et mere eller mindre bevidst selvbedrag.

”Hvordan ville vi tænke, hvis der ikke fandtes sådanne beretninger? Hvor skal vi gøre af de døde? Ville vi ikke stadigvæk anbringe dem et godt sted?.”

- Her ville jeg anbefale lidt afstand til Arnes kongstanker! ;)
Livets indhold er da en tanke eller to værd, ikke sandt? Afdøde som spiller en rolle i nulevende mennesker, har da værdi som mindelse og det er da ikke uværdigt, nærmere et godt sted, ikke sandt? ;)

mvh
Simon