|
1
registreret
(1 usynlig),
2780
gæster og
187
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Har mennesket brug for en Satan/syndebuk?
|
Hej Sara.
Først svar på #19447 - 16/07/2015 01:09:
Kallistos Ware skriver i sit første kapitel af The Orthodox Way: Gud som mysterium bl.a.:
Den, der rejser ad den åndelige vej, bliver i stigende grad, jo længere han bevæger sig fremad, opmærksom på to modsatrettede fakta: evigheden er anderledes og dog nær.
I første omgang indser han mere og mere, at Gud er mysterium. Gud er "Den helt Anden", usynlig, ubegribelig, fuldkommen transcendent, hinsides alle ord, hinsides enhver forståelse.
Så jeg vil påstå, at der er "mere i ham", Kallistos Ware, end dét, du har set 
Du opfatter Ikoner som afgudsdyrkelse, og det er ikke usædvanligt i den vesteuropæiske verden.
Den danske nu afdøde præst Søren Prahl skriver indledningsvis i sin bog om Ikoner:
Ikonen er forkyndelse i form, farve og skønhed.
Ikonen er et vindue, gennem hvilket man skuer ind i Gudsrigets skønhed og herlighed.
Ikonen er som et nøglehul til at kigge ind i den lysende evighed.
Ikonen skal belyse og illustrere den tidløse verden.
Og angående dit seneste indlæg: #19450 - 17/07/2015 02:54:
Jeg har ikke nogen tro, hverken på kristendom eller buddhisme, men når nu verdens oprindelse - og dens aktuelle væren - er så totalt ukendt for os mennesker, så holder jeg meget af Kallistos Ware's ovennævnte ord.
Du har ret i at min afvisning af "Satan" lægger hele ansvaret på mig selv.
Og hvad genfødsler angår har jeg ingen tro - hverken for eller imod.
Jeg har rigeligt at gøre med "her og nu" - og den altid nærværende evighed
Kærlighed opfatter jeg som, at den har to sider: Den længselsfulde og den givende (savner et bedre ord).
Desuden har jeg den idé, at hvis man ikke formår at elske sig selv - som man nu engang er - også de ikke så beundringsværdige sider - så er den udadvendte kærlighed i vanskeligheder.
At elske sig selv, det er jo ikke nemt, men her hjælper det mig at tænke på, at væren - som modsætning til "det absolutte intet" - er en gave (fra ukendt afsender) - et kærtegn 
M.v.h. Arne
P.S.: New Age? - aner det ikke
|
|
|
|
