|
0
registrerede
83
gæster og
153
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Kræn-P
Emne: Re: Bhagavad Gita ord.
|
Kære Thomas.
Denne tråd blev påbegyndt ved, at Michael gengav versene fra 33 til 42 af Poul Tuxens oversættelse af Bhagavadgita’s fjerde sang. At Michael har valgt netop disse ti sidste vers af sangen viser, at han til fulde har forstået det budskab, som her bliver bragt til udtryk.
Men det har du ikke, når jeg skal sige det på en skånsom måde. Du klistrer i stedet en kollage sammen, hvor du blander tekster sammen på en måde, så det fortaber sig i det dunkle, hvad det egentlig er, du vil bringe til udtryk.
For at forstå de ti vers, som Michael har valgt, skal du have fat i visse centrale begreber i klassisk Hinduisme. Det, som er på dagsordenen, er spørgsmålet om frigørelse. Her er der tre veje at gå: Handlingens vej (karma yoga eller ’the way of action’), indsigtens vej (jnana yoga eller ’the way of knowledge’) og hengivenhedens vej (bhakti yoga eller ’the way of devotion’)
De ti vers handler alle om indsigtens vej og kan ikke blandes sammen med de to andre veje, og da slet ikke med de tekster, som du har valgt, og som hører hjemme i en helt anden kulturel og religiøs kontekst. Herved bringer du ingen forståelig mening til udtryk, men skaber blot et hybridt kludetæppe, der får én til at ønske, at man havde to hoveder at tage sig til.
Indsigtens vej går ud på at indse noget ganske bestemt. Noget, som Bhagavadgita’s forfattere anså for en kosmologisk sandhed, og som kan spores i de allerældste vediske skrifter – for eksempel Rigveda – men som tillige har en fremtrædende plads i de ældste upanishader, der er yngre end vedaerne. Den filosofiske hovedretning Vedanta bygger primært på upanishadernes tænkning.
Den nævnte kosmologiske sandhed går ud på, at hele universet er gennemtrængt af den upersonlige verdensånd brahman, som ikke må forveksles med skaberguden Brahma. Dette upersonlige brahman findes i alle levende væsener, hvor det kaldes atman. Målet for indsigten er at forstå, at brahman og atman er identiske, og det er denne indsigt, hvorom der tales i de citerede vers fra Bhagavadgita’s fjerde sang.
At nå denne indsigt kræver vedholdende meditation i årevis, og det er denne indsigts-yoga, der tales om i de citerede vers. Den store filosof og statsmand Sarvepalli Radhakrishnan (1888-1975) har i sin kommenterede oversættelse af Bhagavadgita forsynet den fjerde sang med overskriften »The Way of Knowledge«.
Nedenfor bringes de ti vers i den oversættelse, som jeg sammen med to andre har begået. Den afviger fra Tuxens, og vi mener selv, at vi ligger lidt tættere på den originale sanskrittekst, end Tuxen gør. Hans oversættelse blev udgivet i 1920, og der er løbet meget vand til havs siden da, hvorfor vi har haft et mere omfattende filologisk forskningsmateriale til rådighed, end Tuxen havde for et lille århundrede siden.
Uddrag af Bhagavadgita’s fjerde sang:
»33. Bedre end det materielle offer er indsigtens offer, Oh Arjuna. Al handlen er uden undtagelse udtømt i indsigten.
34. Vid dette: Mod ydmyg underkastelse, udspørgen og tjeneste vil de vise, der ser sandheden, belære dig om indsigten.
35. Når du har erkendt den, vil du ikke igen komme i vildrede, Oh Arjuna, og du vil ved den se alle væsener uden undtagelse i dig selv og tillige i mig.
36. Selv om du er den værste blandt alle, der handler ondt, vil du alene ved indsigtens fartøj nå hinsides alle overtrædelser.
37. Som den antændte ild forvandler brændet til aske, Oh Arjuna, således forvandler indsigtens ild alle handlinger til aske.
38. For der findes i denne verden intet renselsesmiddel, der har sin lige i indsigten. Den, der er fuldt ud skolet i yoga, finder selv med tiden denne indsigt i selvet.
39. Den, der har tilliden, opnår indsigten, og er han hengiven over for denne og holder sanserne under kontrol, når har snart den højeste fred.
40. Men den, der både er uvidende og uden tro, og som er ubeslutsom i sindet, han ødelægger sig selv. For den, der har ubeslutsomt sind, findes hverken denne verden eller den hinsidige, og ej heller lykken.
41. Handling binder ikke den, der gennem yoga har givet afkald på al handlen, hvis ubeslutsomhed er skåret bort af indsigten, og som besidder sit selv, Oh Arjuna.
42. Derfor, når du med indsigtens sværd har bortskåret den ubeslutsomhed, som bor i dit hjerte, og som er affødt af manglende indsigt, så tag dit ståsted i yoga og rejs dig, Oh Arjuna!« (Citat slut)
Med venlig hilsen
Kristian Pedersen
|
|
|
|
