|
1
registreret Arne Thomsen
39
gæster og
88
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Tillich om Helligånden
|
Ånden er sjældent et emne for forkyndelsen, og man undlader også at behandle den i den religiøse lære. Dens fest, pinsen, er næsten forsvundet i den folkelige bevidsthed her i landet. Nogle grupper, som erklærer, at de har åndelige erfaringer af en særlig karakter, bliver betragtet som syge og ofte med rette. Liturgisk set fremkalder udtrykket "Helligånd" et indtryk af stor fjernhed for vor måde at tale og tænke på.
Men åndelig erfaring er virkelighed for enhver. Lige så virkelig som at blive elsket eller at trække vejret. Derfor skal vi ikke sky ordet "Ånd". Vi burde blive fuldstændig bevidste om åndeligt nærvær omkring os og i os, selvom vi erkender, hvor begrænset vor erfaring af "Gud som nærværende i vor ånd" er. For dette er, hvad guddommelig Ånd betyer, nemlig Gud som nærværende i vor ånd. Ånd er ikke en mystisk substans; den er ikke en del af Gud. Den er Gud selv; men ikke Gud, som den skabende Grund for alle ting og ikke Gud, som styrer historien og som åbenbarer sig i dens afgørende begivenheder, men Gud som nærværende i fællesskaber og personligheder, idet han griber dem, inspirerer dem og forvandler dem. (1)*
For Ånd er først og fremmest magt. Den er den magt, som driver den menneskelige ånd (gennem vital intentional ekstase) hinsides sig selv mod, hvad den ikke kan opnå af sig selv, nemlig den kærlighed som er større end alle andre gaver, og Ånd er den magt, som driver den menneskelige ånd mod sandheden, i hvilken værens dyb åbner sig for os, og som driver den mod det hellige, der er åbenbaringen af det ubetingedes nærvær.
Citatet er fra Paul Tillich: "Det evige i nuet".
Hvor også de fem billeder er fra.
Venlig hilsen Hans-Kristian
PS:
De der mener noget seriøst med deres debat aktiviteter såvidt det religiøse spirituelle burde tvinges til at læse de mine to sidste Paul Tillich indlæg i Galleriet (2 x 8 sider på dansk), ihvertfald ville det være et krav man stillede til de teologi studerende på Universitetet.
-0-0-0-0-
(1)*:
God's world only breaks through into this world, the light of it shines through only in that which really exists, in living beings and in their existence.
What is of God in life is revealed in creative acts, in the creative life of the spirit, which penetrates even the life of nature. Spirit can upset and change the 'natural' order.
There is nothing of God in the dull and prosaic normality of the objective world order. It is only in a disruptive act which breaks through that commonplace normality that he is to be found.
Det undrede mig hvor ofte Paul Tillich virkede til at være i overensstemmelse med og inspireret af Nicolai Berdyaev når jeg ikke havde i Tillich's værker fundet referencer til Berdyaev.
Men så en dag faldt det hele på plads, nemlig stødte jeg på følgende oplysninger: Tillich oversatte og præsenterede Berdyaev for et amerikansk publikum og Tillich havde endda skrevet en artikel om Berdyaev.
Fy fy Tillich at du er så sløset med referencer til Berdyaev når du tydeligvis står ret meget i gæld til ham.
Husk referencer folkens!
|
|
|
|
