Når jeg citerer Jesus, så er det ikke først og fremmest i troen på, at "den historiske Jesus" måtte have talt sådan. Var det tilfældet, ville min tro være blind, med mindre at forskningen rent faktisk kunne dokumentere, at "den historiske Jesus" talte sådan. Og selv hvis forskningen kunne dette, ville min tro på, at Jesus er Guds Søn, være blind, i så fald at denne forskning var mit primære fundament for troen. For enhver kan jo påstå at være Guds Søn. Og enhver gruppe kan påstå, at en person måtte være Søn af Gud.
Dette er der ingen ben i at forstå, og det er ærgerligt, at der opstår en "diskussions-hårknude" omkring dette, der jo egentligt er eventyrligt simpelt at gennemskue.

Jeg citerer de ord, som tilskrives Jesus, fordi jeg erkender, at de kommer fra en højere kilde, som ikke er af jorden. Denne erkendelse må ikke forveksles med forestillinger, som man knuger til sig i håbet om et liv efter døden. Religion er for mange en tryghed, og den tager næsten altid udgangspunkt i persontilbedelse. Men det, som jeg taler om, er at tage imod nogle ord i hjertet, som kan omvende viljen, hvis man besinder sig på at efterleve dem. Disse ord kan netop være hjælpen til at vende om, uanset om man accepterer en "historisk Jesus" eller ej. For ordene er her uanset hvad, også om de så var skreget af havmågerne over det mørke vand en regnfuld nat.

Efterleves ordene, renses hjertet. Renses hjertet, fyldes det med visdom. En visdom der besvarer de spørgsmål, som ligger uden for videnskabens og filosofiens og den rationelle tænknings evne at svare på. Denne visdom er højere en sansning, følelser, forestillinger og rationel tænkning. Men ikke mange kender til dette pust fra Gud og tror derfor - når de hører nogen tale om denne visdom - at der må være tale om noget af det nævnte.

...Måske de endda forlanger dokumentation. Men beviset er i dem selv, og de rene af hjertet skal finde det.

Frem for hele tiden at høre kirkens tale om "den stedfortrædende død" og "nåden" inviterer jeg enhver til at høre den tale, som tilskrives Jesus selv. Se, der er en forskel: Pludselig er der ikke længere bare tale om "stedfortrædende død", "nåde" og "trosbekendelser" i ét væk. Der er tale om bud og ord, der kan forvandle sjælen og mennesket. En forvandling fra ondskab til kærlighed, fra jordiske begær til uselviskhed. En omvendelse af vilje.