Hej Arne.

Et godt indlæg, som de mange "philisoffer" vi jo har her, nok ikke er enig med dig i, det er jo fint at kunne udgyde en masse fremmedord, som netop kun "eliten" forstår, men nogle vil nok ikke debattere her, hvis de ikke havde denne mulighed og nogle debatterer her ikke, fordi det ikke er højtravende nok.

Ok jeg giver da muligvis også et lille bitte pip med af og til med et vanskeligt ord, men det hører vist til sjældenheder, det kommer vel an på hvad man har beskæftiget sig med igennem sit liv.
Da jeg mest har beskæftiget mig med mekanik-teknik-elektronik, har jeg ikke mulighed for at bruge de mange dejlige meget tekniske ord derfra.

Derfor må jeg søge til ordbøger når jeg læser nogle af indlæggene.

Een fra den gemene hob.

Kære Treram og Arne.

Det er efter min opfattelse et nyttigt tema, som I tager hul på. For det er klart, at et knudret og indviklet sprog kan få selv den mest tapre til at miste modet. Imidlertid kan det være svært at skrive letforståeligt for andre, hvis man kommer ind på ens egen boldgade.

For eksempel tror jeg, at der ville komme en del fagudtryk med i teksten, hvis Arne skulle forklare de biokemiske processer i en drøvtyggers fordøjelsessystem, eller Treram skulle skrive om funktionerne i en højteknologisk opfindelse; for eksempel en densitetsskanner i en kunstig satellit.

Personligt må jeg nok også tage min del af kritikken, idet jeg af og til ved genlæsning af gamle indlæg har konstateret, at jeg har udtrykt mig unødigt indviklet. Min ungdoms ideal er afdøde professor Alf Ross. Han kunne skrive om endog særdeles indviklede juridiske forhold i korte sætninger, der var lette at læse og forstå allerede ved første gennemlæsning.

Det samme kunne man ikke sige om hans forgænger professor Poul Andersen. Se for eksempel, hvad han skrev om forvaltningskontrakter på side 480 i sin lærebog om forvaltningsret:

»En i forhold til den almindelige lære om bristende forudsætninger udvidet adgang for forvaltningen til at træde tilbage fra en forvaltningskontrakt på grund af ændrede forhold synes at måtte blive en følge af, at en aftalemæssig ordning af anliggender, til hvilke der knytter sig offentligretlige interesser, ikke i tilfælde, hvor disse interesser kræver en nyordning, bør være lige så forbindende som en privatretlig aftale, i hvis ophævelse en part på grund af ændrede forhold har interessse.« (Citat slut).

Desværre har Ole Bjørn forladt os, men han er efter min opfattelse eminent dygtig til at skrive i et letfatteligt sprog om videnskabelige emner; også når emnerne er indviklede. Men vi må vel hver for sig bestræbe os på at finde et sprogleje, hvor vi dels får udtrykt det, som vi har på hjerte, og dels undgår at bruge unødvendigt vanskeligt sprog.


Med venlig hilsen

Kristian

Det er jeg 100 % enig i!

Nu er vi ikke så mange debattører, der skriver her dagligt, og jeg oplever ikke på den måde nogen intellektuel elite eller uforståelige indlæg. Jeg oplever derimod indlæg, der i mer eller mindre grad afspejler debattørens holdninger og til en vis grad personlighed samt evne til at indgå i kommunikative situationer. De indlæg jeg finder sværest at læse skyldes oftest en manglende interesse eller mangel på tid og tålmodighed.

Jeg har nok svært ved at forestille mig, hvordan det er for andre at læse mine indlæg, men jeg er bevidst om, at jeg har en tendens til lange sætninger og indforstået teologisk snak. Her tager jeg det nok som en forudsætning, at de begreber, der går igen og igen er nogenlunde forståelige for andre - i hvert fald forsøger jeg at afveje mit ordvalg alt efter hvem, der skal modtage mit indlæg. Her tænker jeg ikke bredt, men udelukkende på den sammenhæng, som jeg i den enkelte debat befinder mig i som f.eks. min nuværende debat med Michael. Desuden kan jeg i farten lave en del sjuskefejl, men her stiller jeg mig tilfreds med, at det trods alt "bare" er en debat og ikke en eksamensopgave, hvor stort set alt skal være korrekt til punkt og prikke. Det vigtigste er nok, at jeg/vi kan være os selv her, og så må jeg bare personligt erkende, at andre måske har et mere flydende sprog, end jeg kan præstere

Mvh
Anne