Danmark er blandt de førende lande i frigørelsen fra religionen.

Hvert tiende år foretages der i Europa en omfattende undersøgelse af folkenes holdninger til moral, etik og religion m.m. Trods den massive indvandring af muslimer, er tendensen klar. Ateismen vinder frem i Europa, og Danmark er blandt foregangslandene.

Ved undersøgelsen i 1999 troede kun 25% af danskerne på en personificeret gud, mens 18% afviste tanken som vrøvl. I undersøgelsen fra 2009 er tallene stort set byttet om. Stærke og svage ateister udgør nu 27,7% af befolkningen, mens antallet af gudetroende er sunket til 21,9%.

Den resterende halvdel af danskerne har erstattet gudetroen med hjemmestrikkede verdensbilleder med eller uden forestillinger om en åndelig verden. Vi har jo set flere af disse mærkelige konstruktioner her på siden.

Selv om 36,4% tror på et liv efter døden, så mener 18,4% at det vil være en form for reinkarnation, så kun 18% tror på en gudestyret genopstandelse.

På spørgsmålet om hvorvidt en religion kan være et sandt budskab, tror kun 6,7% at deres religion repræsenterer sandheden. 20,9% mener, at en religion kan være delvis sand, mens hele 72,4% mener, at religioner giver et falsk billede af verden.

Tendensen er den samme i alle lande med stigende uddannelsesniveau. Jo mere virkelighedsbevidst befolkningen bliver, jo sværere er det for religiøse doktriner at vinde fodfæste i sindene, så religionerne må gribe til magtanvendelser, indoktrinering og religiøs censur for at fastholde deres positioner.

Men der er lang vej endnu til et sundt og rationelt samfund. "Guder" har jo gennem hele menneskehedens historie badet sig i strømme af blod, hvor de havde styrke til det, og den tendens har ikke ændret sig spor. Som Jesper Jensen så klart udtrykte det: Ham Gud, han er eddermame svær at få smidt ud. Men vi har jo lov at håbe det bedste.

Den fulde rapport fra The European Values Survey vil først blive offentliggjort om en måneds tid, men tallene kan allerede nu downloades fra www.europeanvaluesstudy.eu

Mvh

Ole Bjørn

Det kan lyde meget godt, at de religiøse strukturer som har tryllebundet menneskesindet gennem historien er på retur. Men er det fordi mennesket er blevet mere intelligent, eller er mennesket bare skuffet over at alle dets forventninger ikke gik i opfyldelse?

Det menneskesind, som troede på fantasifulde guder og som underordnede sig en religiøs magtstruktur, en struktur, som i virkeligheden blot var et udtryk for det ene menneskes magt over det andet, hvad erstatter det så sin gudetro med?

Ateisme betyder blot at man ikke tror på en gud sådan som Han bliver fremstillet i religionerne, men selv om man ikke tror må man stadig møde sit livs virkelighed som menneske.

På det overfladiske plan synes det som om troen på en gud er erstattet af troen på selvet. Menneskets store frygt for at være intet, udmønter sig i en kolossal selvpromovering, en selvpromovering der, som sagt, udspringer af frygten for illusionen om intet at være.

(det skal lige i parantes bemærkes, at denne oplevelse af at være intet er fuldstændig sand. Når vi skræller alt det5 samfundsmæssige fra og ophæver vores identitet, så er vi virkelig intet andet end blot mennesker allesammen. )

Denne selvpromovering bliver på det samfundsmæssige plan til en udskiftning af de menneskelige værdier med de materielle værdier.

At eje ting, at være noget i andres øjne, at have magt og indflydelse, alt sammen er det en udvidelse af selvet og derfor i virkeligheden egoisme. I denne selvpromovering går de sande menneskelige værdier, empati, samhørighed, venskab, loyalitet og selvforglemmelse tabt.

Jeg beklager på ingen måde, at mennesket fravælger forestillingen om Gud, men hvad sætter det i stedet?

Fravælger det Gud fordi det klart ser, at begrebet er en illusion? Næppe.

Men hvis det ser, at begrebet Gud er en illusion, hvad vælger det så i stedet?

Rationalitet? Næppe. mennesket vælger med følelserne.

Hvis menneskeheden skal have en fremtid har vi brug for en ny etik og moral, som ikke er en regel vi følger, men som noget der falder os naturligt. Noget andet end kapitalismens evige tingsliggørelse.

Når mennesket vælger Gud fra er det til fordel for selvoptagetheden, begge trosformer er et resultat af frygt.

Frygt opstår på baggrund af manglende kærlighed. Kærlighed er at komme hinanden ved.

Uddannelse, oplysning og kultur bør derfor erstatte illusionen om Gud og ikke kapitalismens materielle værdier inklusive selvoptagetheden - den psykologiske isolation.

At forstå, at se i sandhed, at det andet menneske er lige som én selv, er egoismens ophør. Det er mere end egoismens ophør og medfølelsens skabelse - det er sandt.

Det andet menneske er lige som én selv.

Hej Ole.

Iflg. dit oplæg må det vel snart være på tide, at grundlovens paragraffer ang. folkekirken og dens tilknytning til staten bliver ændret, så den fjernes helt fra staten og må klare sig selv 100%.
Dette kan kun ske for langsomt, men sker desværre nok ikke foreløbig, selvom flertallet af folketingets medlemmer ikke er medlemmer af folkekirken.
Så det lyder lidt underligt at man?? stadig påstår at 81% stadig er medlemmer af folkekirken, hvis de der ikke er troende, meldte sig ud ville sagen se helt anderledes ud, og folketinget ville være tvunget til at gøre noget ved sagen.

For med betydeligt reducerede bidrag til kirkeskatten, kan kirkerne ikke køre derudaf med et lavt besøgstal og ingen penge til lønninger.

Og så løses problemet med færre præster sig selv, der bliver ikke brug for dem.

""Guder" har jo gennem hele menneskehedens historie badet sig i strømme af blod"

- Nej, for Gud er kærlighed. Men mennesker derimod har til alle tider badet i strømme af deres medmenneskers blod. Nogle af disse har påstået, at det er Guds vilje. Men ligeså lidt som eksempelvis en forsker ønsker at fejlciteres, ligeså lidt lader Gud sig plette af menneskers ondskab.

"Nej, for Gud er kærlighed".

- At du nærer kærlige følelser til forestillinger om guden din, gør ikke guden til kærligheden. Gud er et begreb om noget overnaturligt, som kulturer gennem årtusinder har underlagt sig forestillinger om, med samme ærefrygt ud i idéer om den store alfaderlige kærlighed.

"Men mennesker derimod har til alle tider badet i strømme af deres medmenneskers blod".

- Som netop hænger nøje sammen med den ophøjede autoritet man tilskrev idéer om guden. Det var ved stærke følelser for troen man opildnede til at bekrige anderledes tænkende, idet man tilgav sin gud den endegyldige autoritet ved egen underdanighed, hvilket mennesker (og konger!) med anderledes kultursyn ikke skulle bestride myndigheden af - de måtte ergo lige så underdaniggøres.

"Nogle af disse har påstået, at det er Guds vilje. Men ligeså lidt som eksempelvis en forsker ønsker at fejlciteres, ligeså lidt lader Gud sig plette af menneskers ondskab".

- Forskellen er, at forskeren kan citeres, det kan guder ikke. Det rækker derfor at ansvarliggøre mennesker der med netop stor kærlighed underlagde sig forestillinger om disse tågede guddommelige autoriteter. Du retfærdiggør fx. selv dine forestillinger om guden med henvisning til kærlighed.

mvh
Simon