Ligestilling mellem kønnene følger bl.a. af EUs charter for rettigheder, som til dels kommer i konflikt med den liberale tradition som vor egen Grundlov er udtryk for.
Hvor Grundloven på baggrund af en historisk virkelighed ændrer denne i liberal retning uden at revolutionere, er EUs Charter af mere radikal samfundsændrende karakter. For i EUs Charter anerkendes eksempelvis ikke en religiøs statskirkelig tradition eller traditionsmæssig forskelsbehandling mellem kønnene som samfundsbevarende.
Demokratiets etiske grundprincip er
"politisk ligeværdighed" og den udmønter sig i principper som lige ret for loven uanset hvad man tror på eller om man er mand eller kvinde. Men der er intet som forhindrer, at mænd kan pålægges andre pligter end kvinder, som f.eks. værnepligt, eller at der tages hensyn til kvindes biologi i form af sociale love der kompenserer kvinden for, at hun ikke er i stand til at erhverve indtægt i en periode før og efter en fødsel.
Indholdet i EU chartrets artikel 21, der forbyder enhver form for diskrimination på ethvert område, er meget offensivt, men i trit med tidens antidiskriminations-ideologi, der tenderer mod at ville eliminere alle præferencer for én slags menneske frem for andre. Artikel 21 afspejler det nyere lighedsbegreb, som har overskredet det klassiske formelle lighedsbegreb og erstattet det med et aktivistisk eller venstreradikalt lighedsbegreb.
Nu er lighed ikke mere lige beskyttelse af loven eller FORMEL lighed (altså et retligt begreb), men en ny art krævende og holdningsbearbejdende lighed, som tilstræber at skabe FAKTUEL lighed. Paradoksalt nok fører dette til atter at tillade diskrimination i form af positiv særbehandling af svage grupper som har vanskeligt ved at klare kravene i samfundet.
Antidiskriminationsideologien bygger også på, at den enkelte kan få sine rettigheder krænket ved at andre opfører sig anmmassende. Samtidig er den udtryk for en offer-ideologi, hvor opgaven består i at finde potentielle krænkere af ens rettigheder og dermed en undskyldning for egen uformmåen.
Når man fra EUs side forsøger at ændre hele grundlaget for vort demokratiske samfund gennem vedtagelse af traktater der de facto sætter store dele af Grundloven ud af kraft fordi man ønsker at ændre medlemsstaternes samfundssystemmer fra at bygge på et FORRMELT lighedsbegreb til et FAKTUELT, så opstår der selvfølgelig problemer af forskellig art - ikke mindst fortolkningsproblemer fordi man er havnet i en lovjungle med tre forskellige
"ligestillingslove" her i landet.
Der er ganske enkelt forvirrig om hvordan ligestillingslovene skal fortolkes, således som det fremgår af denne artikel som trosfrihed har givet et link til i dag:
Forvirring om ligestillings-love
(20. aug. 2008 16.54 Penge Opdat.: 20. aug. 2008 17.07).
Der er nu så mange regler og paragraffer omkring ligestilling, at ikke engang juristerne kan blive enige om dem.
- Du milde altså, man bliver ved med at lave nye love. Hver gang nogen får øje på et nyt problem, laver man en ny lov, siger professor i erhvervsret på Handelshøjskolen ved Århus Universitet, Ole Hasselbalch til DR Nyheder.
Der findes lige nu tre love for ligebehandling af mænd og kvinder - en generel ligestillingslov. ligebehandlingsloven og en ligelønslov, og det skaber forvirring, mener professoren.
- I stedet for at skrive en samlet lovgivning, som folk kan huske, så har man alt det her. Og det indebærer, at det er meget svært at administrere, siger han til DR Nyheder.
Alt for indviklede regler
Debatten er blusset op, efter at firma på Fyn har etableret en bonus-ordning, hvor medarbejdere med færrest sygedage får mest bonus.
Byrial Bjørst, der er advokat i Teknisk Landsforbund og ekspert i ligeløn mener, at ordningen er ulovlig, fordi kvinder generelt har mere sygefravær end mænd.
Men også han mener, at reglerne om ligestilling generelt er alt for indviklede.
- Problemet er, at på nuværende tidspunkt har man adskillige love, der handler om ligestilling. Det ville det være en stor fordel at prøve at skrive dem sammen, siger han.
Hvad mener debattørerne om denne problematik?
Hilsen
Ipso Facto
----------
Følgende fremgår af EUs Charter om de Grundlæggende rettigheder, artikel 21, med titlen
"Ikke forskelsbehandling": "Enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhhold til et nationalt mindretal, formueforrhold, fødsel, handicap, alder, seksuel orientering eller ETHVERT ANDET FORRHOLD ER FORBUDT." (Min udhævning).
Svar
Citer