Hej Hans,

Jeg citerer og svarer:

"Paulus har fat på Jesus eller er i fuld overensstemmelse med Jesus, det er jer der ofte påstår dette ikke er tilfældet. Den store forskel er at Paulus er på den anden side Jesu død, samme side som vi er. Er Jesus ikke død, er Jesus ikke korsfæstet? Jo sørme. Hvorfor, dersom Jesus stadig spiller en afgørende rolle som andet end skolemester (religiøs vis mand der ville dynge os til med moralsk visdom), det må være i kraft af Gud eller i kraft af den Hellige ånd."

- Jeg tror også, at Jesus er i overensstemmelse med Jesus - forstået på den måde at han forsvarer Jesu ord og beder os efterleve hans bud. "Dynge os til med moralsk visdom" lyder negativt, og jeg ville nok snarere sige: "Vise os hjertets veje".

"Jesu ville ikke primært opdrage på os mennesker (sætte sig på os) i etisk forstand (da dette netop er syndighed). Han ville nærmest det modsatte og overfor farisæerne og andre der havde loven og religiøse etiske forskrifter som styrende og bestemmende over deres liv strammede han sin tale til det absurde, og stillede spørgsmålet om hvem af os der med god samvittighed kan kaste den første sten. Ergo skulle vi have fokus væk fra gerningsretfærdighed, guddommelige etiske forskrifter, altså loven og flyttet over til at vores Guds forhold er givet og bestemt af de relationer vi befinder os i med hinanden."

- Det er min opfattelse, at Jesu tale over for farisæerne misforstås af mange kristne, der mener, at han ophæver budet om at leve et retfærdigt liv - og at man rent faktisk bør bestræbe sig på det. De kristne siger: "Se, farisæerne var jo netop retfærdige, men blev forkastet". Men sandheden er jo, at Jesus afslører, at de IKKE var spor retfærdige og DERFOR blev forkastet. Som han siger, så siede de myggen fra, men slugte kamelen. De vaskede bægeret udenpå, men ikke indeni. Han siger endda, at de var fulde af hykleri og LOVLØSHED. Og gennem hele evangeliet beder han os handle på hans ord og gøre det gode mod andre, elske andre så højt som os selv (og gøre derefter). (Dette gjorde farisæerne jo netop ikke, da de f.eks. åd enker ud af hus og hjem).

"en ny måde at være til på i verden, fordi der stilles spørgsmål ved traditionens religiøse etiske ideale forskrifter, som vi er fri af, hvorved vi får ret til hinanden, ret til at elske og ta os af hinanden udenom de religiøse forskrifter (loven)."

- Ja, elske og ta' os af hinanden uden at være mest bekymret om at vaske bæger og fad udenpå, men at vaske dem indeni. Det kommer med andre ord an på, hvad du mener med "religiøse forskrifter". Jesus kom ikke med "religiøse forskrifter", men han beskrev på sin kraftfulde måde, hvad det vil sige at handle uselvisk fra hjertet. F.eks. at gøre godt uden at ville blive set og anerkendt for det. Dette ser jeg ikke som en religiøs forskrift, men en smuk reminder om, hvad det vil sige at handle uselvisk fra hjertet.

"Derfor skal vi heller ikke som Paulus er inde på det, bygge denne moralske religiøse idealitet op igen, som Jesus nedbrød fordi den er opfyldt, i at vi har ret til at elske hinanden og ta os af hinanden udenom al denne religiøse idioti (idealitet)."

- For mig at se er det ikke "religiøs idioti" at handle efter Jesu ord. At handle som farisæerne ser jeg derimod klart som religiøs idioti. Men de handlede jo heller ikke, som Jesus f.eks. bød i bjergprædikenen. Den store teologiske brøler er at påstå, at farisæerne handlede retfærdigt, men alligevel blev forkastet af Jesus. For de handlede - jf. f.eks. ve-råbene - overhovedet ikke retfærdigt!

"Dawkins, Ha og Hi fjolserne.. og Frank og Simon2 har ikke en disse tværvidenskabelig forståelse for noget som helst, og derfor kan vi ikke bruge dem til ret meget (selv om Simon kom med en sober religionskritik med bid i forleden), da de er et produkt af tidsånden, og de lever på overfladen uden dyb forståelse for begreberne og hvad pokker i det hele taget det hele drejer sig om"

- Jeg kender kun Simon, og jeg er enig med dig i, at der mangler en masse, som du nævner den tværvidenskabelige forståelse. I det hele taget mangler der en sober diskussion om, hvad videnskab overhovedet er - han forsøger at blæse i det positivistiske horn uden at relatere det til de andre videnskabsteoretiske dimensioner... og så mangler der ganske enkelt sober argumentationsteknik. Det er løgn på løgn.

kh
Thomas

Hej Hans,

Jeg citerer og svarer:

"Paulus har fat på Jesus eller er i fuld overensstemmelse med Jesus, det er jer der ofte påstår dette ikke er tilfældet. Den store forskel er at Paulus er på den anden side Jesu død, samme side som vi er. Er Jesus ikke død, er Jesus ikke korsfæstet? Jo sørme. Hvorfor, dersom Jesus stadig spiller en afgørende rolle som andet end skolemester (religiøs vis mand der ville dynge os til med moralsk visdom), det må være i kraft af Gud eller i kraft af den Hellige ånd."

- Jeg tror også, at Paulus er i overensstemmelse med Jesus - forstået på den måde at han forsvarer Jesu ord og beder os efterleve hans bud. "Dynge os til med moralsk visdom" lyder negativt, og jeg ville nok snarere sige: "Vise os hjertets veje".

"Jesu ville ikke primært opdrage på os mennesker (sætte sig på os) i etisk forstand (da dette netop er syndighed). Han ville nærmest det modsatte og overfor farisæerne og andre der havde loven og religiøse etiske forskrifter som styrende og bestemmende over deres liv strammede han sin tale til det absurde, og stillede spørgsmålet om hvem af os der med god samvittighed kan kaste den første sten. Ergo skulle vi have fokus væk fra gerningsretfærdighed, guddommelige etiske forskrifter, altså loven og flyttet over til at vores Guds forhold er givet og bestemt af de relationer vi befinder os i med hinanden."

- Det er min opfattelse, at Jesu tale over for farisæerne misforstås af mange kristne, der mener, at han ophæver budet om at leve et retfærdigt liv - og at man rent faktisk bør bestræbe sig på det. De kristne siger: "Se, farisæerne var jo netop retfærdige, men blev forkastet". Men sandheden er jo, at Jesus afslører, at de IKKE var spor retfærdige og DERFOR blev forkastet. Som han siger, så siede de myggen fra, men slugte kamelen. De vaskede bægeret udenpå, men ikke indeni. Han siger endda, at de var fulde af hykleri og LOVLØSHED. Og gennem hele evangeliet beder han os handle på hans ord og gøre det gode mod andre, elske andre så højt som os selv (og gøre derefter). (Dette gjorde farisæerne jo netop ikke, da de f.eks. åd enker ud af hus og hjem).

"en ny måde at være til på i verden, fordi der stilles spørgsmål ved traditionens religiøse etiske ideale forskrifter, som vi er fri af, hvorved vi får ret til hinanden, ret til at elske og ta os af hinanden udenom de religiøse forskrifter (loven)."

- Ja, elske og ta' os af hinanden uden at være mest bekymret om at vaske bæger og fad udenpå, men at vaske dem indeni. Det kommer med andre ord an på, hvad du mener med "religiøse forskrifter". Jesus kom ikke med "religiøse forskrifter", men han beskrev på sin kraftfulde måde, hvad det vil sige at handle uselvisk fra hjertet. F.eks. at gøre godt uden at ville blive set og anerkendt for det. Dette ser jeg ikke som en religiøs forskrift, men en smuk reminder om, hvad det vil sige at handle uselvisk fra hjertet.

"Derfor skal vi heller ikke som Paulus er inde på det, bygge denne moralske religiøse idealitet op igen, som Jesus nedbrød fordi den er opfyldt, i at vi har ret til at elske hinanden og ta os af hinanden udenom al denne religiøse idioti (idealitet)."

- For mig at se er det ikke "religiøs idioti" at handle efter Jesu ord. At handle som farisæerne ser jeg derimod klart som religiøs idioti. Men de handlede jo heller ikke, som Jesus f.eks. bød i bjergprædikenen. Den store teologiske brøler er at påstå, at farisæerne handlede retfærdigt, men alligevel blev forkastet af Jesus. For de handlede - jf. f.eks. ve-råbene - overhovedet ikke retfærdigt!

"Dawkins, Ha og Hi fjolserne.. og Frank og Simon2 har ikke en disse tværvidenskabelig forståelse for noget som helst, og derfor kan vi ikke bruge dem til ret meget (selv om Simon kom med en sober religionskritik med bid i forleden), da de er et produkt af tidsånden, og de lever på overfladen uden dyb forståelse for begreberne og hvad pokker i det hele taget det hele drejer sig om"

- Jeg kender kun Simon, og jeg er enig med dig i, at der mangler en masse, som du nævner den tværvidenskabelige forståelse. I det hele taget mangler der en sober diskussion om, hvad videnskab overhovedet er - han forsøger at blæse i det positivistiske horn uden at relatere det til de andre videnskabsteoretiske dimensioner... og så mangler der ganske enkelt sober argumentationsteknik. Det er løgn på løgn.

kh
Thomas

At meditere er let nok, men at meditere så man bevarer forbindelsen til sig selv er mega svært om ikke umuligt sådan som meditation præsenteres for os i dag (noget jeg vil råde bod på engang i nærmeste fremtid, ved at skrive en sand/autentisk bog om meditation befriet for alle guru'ers fordomme om meditation og alene byggende på de kontinental europæiske filosoffer (Hegel Marx (Frankfurtherskolen), Schopenhauer, Nietzsche, Freud, Jung, Heidegger, Badiou, Zizek mmfl, der aldrig har svigtet sandheden, men har bevaret modet til at se virkeligheden i øjnene uforfærdet) og neurovidenskab).

Det første der sker når et menneske begynder at meditere, er at afskære forbindelsen til sig selv. Jeg har endda set undervisere i meditation vise dette (denne afkæring forbindelsen til os selv) på tavlen flere gange, både ved helt konkret at viske sandheden ud med tavleklud/svamp og en anden gang at overkrydse eller strege sandheden ud. Denne metode gør at man bliver fanget i den neocorticale himmelske helvede, man ender i en gold usand åndelig (bevidsthedsmæssig) tilstand med sig selv.

Man bliver højrøvet, man bliver åndet og underlig i hovedet (man havner i neocortical kedsomhed og depression uden kontakt til de subcortikale livgivende centrer (kort sagt man fraspalter næsen/instinkterne, den gamle lugtehjerne, det limbiske system især)), man mister jordforbindelsen, man mister kontakten til Freud og Jung, sanseligheden og sandheden, det autentiske biologiske menneske. Men neurovidenskab vil år for år falsifiere alle de mærkelige og underlige teorier meditation er blevet forbundet med.

At meditere er ikke en straf, dog mediterer langt de fleste mennesker som om meditation er en straf der kræver stor selvdisciplin at udføre og få gennemført som daglig praksis. Men det er sgu lystbetonet om noget at meditere, det er lystprincippet i funktion (igen Freud til ære og værdighed).

Det sidste meditation kræver er selvdisciplin, også derfor Jung vendte sig imod eller kritiserede østens religioner og meditationsformer.

Hvorfor er det første der sker når et menneske sætter sig ned for at meditere, at det afskær forbindelsen til sig selv og det autentiske biologiske væsen vi er? Jo det skyldes at vi ønsker at være over alle andre og ikke mindst over os selv. Mennesket vil altid hæve sig over sig selv og sine medmennesker, næsten. Netop kernen i kristendommens tanker om inkarnationen.

I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus, han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig. (Paulus, Fil)


Vi guder, mennesket elsker at gude!

Og fejlen ved alle former for meditationer er at de får mennesket til at gude (vi bliver åndet, åndelige og underlige i hovedet/sindet), og derved forråder vi os selv, det autentiske biologiske menneske, lystprincippet blandt andet, og meditation bliver en straf, bliver selvdisciplin.

Hvis 10 mennesker mediterer skulle der gerne være 10 forskellige rapporter. Når der kun er 1 sandhed eller en bjergtop/tinde, er vi igang med en løgn (det uautentiske), igang med at gude, forgude guruen, denne folkeforfører. Men menneskets trang til underkastelse bor i os, så meget at den anden største verdensreligion endda har taget navn efter denne foreteelse, altså underkastelsen (Ordet islam betyder "underkastelse" eller "hengivelse". Tilhængerne kaldes muslimer betyder en "der underkaster eller hengiver sig" [Guds vilje]).

Kristendom og vesten er stik modsat, er gået i den stik modsatte retning af østens religioner og islam. Også derfor sekularisering og ateisme opstår i vesten, da vuggen hertil er at finde i kristendommens ide om mennesket (Galaterbrevet, Paulus (Badiou)). Intet er højere end mennesket i vesten (Guds ja til mennesket og fornægtelse sig selv), og dette er til at brække sig over at der ingen tidsløse evige sandheder og åndelige principper findes, men det er også sandheden i en og anden forstand (Feuerbach og Marx). Vesten har tømt verden og himlen for Gud og guder, og haft modet til at gøre mennesket til Gud og gude med sig selv. Dette var måske en medvirkende årsag til det 20 århundredes verdenskatastrofer, 2 verdenskrige (nazisme og fascisme) og sovjet/kommunismen. Bonhoeffer og Barth og Badiou har svaret, den sande gudsforståelse og dermed menneskeforståelse, qua inkarnationen, qua Paulus.

Sandheden er for det højrøvede menneske, det menneske der vil hæve sig over sig selv og andre, til at brække sig over. Men kommer man først over, sin egen trang til at hæve sig over sig selv og andre, da er sandheden lystbetonet.


Kors i røven Hansi, du er øretæveindbydende.

Det er da godt, at du er klar over hvad meditation IKKE er. Det er meget fint. Hvorfor du fortæller mig det ved jeg ikke, jeg har aldrig været af en anden opfattelse. Faktisk er det et udtryk for at du ikke er så god til at lytte til hvad der bliver sagt eller skrevet, men at du du hele tiden opfatter andres ord i din egen kontekst.

Det er dog også ganske vanskeligt stof så jeg undskylder dig.

I virkeligheden er det ligegyldigt om man taler om meditation eller ej. Det drejer sig om at være forstandig, at forstå sig selv og det liv man rent faktisk lever.

Det er interessant at lægge mærke til hvor selvopfyldende tanken er. Der er ingen grænser for hvad man kan bilde sig selv ind. At se og at lytte er at være opmærksom og det man ser er sandheden. Men for at kunne forstå denne sandhed bliver man nødt til at vikle sig ud af sine illusioner og det er det der åbenbart er meget svært.

Nu er troen på f.eks religioner noget der er forbundet med tryghed og vished og for et menneske der er helt identificeret med sin tro er det uendelig vanskeligt at fornægte religionen.

At religionen skaber tryghed betyder at den dækker over frygt og hvis man mister sin tro så bliver man bange. Oftest finder man, hvis man er blevet skuffet, en anden religion at gå op i.

Essensen i meditationen er at forstå, at al religion er falsk. Fordi man rent faktisk forstår det- ser det selv - medfører fornægtelsen af religionen, og fornægtelsen af al anden form for overtro en eksistentiel styrke i sig selv, som gør det muligt at lægge al det falske fra sig.

Når man er i stand til at skelne mellem sandt og falsk, så kan man begynde at undersøge uden at lade sig hylle i illusioner.

Megen menneskelig lidelse skyldes at vi ikke kan frigøre os selv, gøre os fri af vores egen begrænsning og møde livet på en ny måde hver dag. Ryste fortiden af os - så at sige.

Livet er skønt nok i sig selv - men på grund af alle vore bekymringer glemmer vi at leve det. Det er mest det, jeg mener med at være voksen.

At turde leve uden lov.

Kære Michael og Hans,

Jeg må gøre opmærksom på, at meditationens gavnlige virkninger er blevet videnskabeligt dokumenteret for længst - og fortsat bliver det.

Hvis man ikke lider af diverse neurologiske sygdomme, så er det sundt for både krop og sind at meditere alt mellem 5 minutter til nogle timer hver dag. Mange nøjes med f.eks. et enkelt kvarter og oplever en betydelig stressreduktion ud over en øget koncentrationsevne.

...Hvis du blander neurologi ind i det, Hans, så ender du med at få en over tuden, når de videnskabelige fakta drages ind i diskussionen.

Kære Michael,,, dette er sket før, at når jeg taler med dig, at du da tror jeg taler stik imod dig. Jeg forstår godt at du misforstår mig til tider, fordi jeg jo som oftest kritiserer dig synder og sammen (og så er det vel det du forventer), men det gør jeg altså ikke altid, dertil er vi to for meget enige på en hel rækker punkter. Ikke bare er vi røde, knald røde, moderne marxister og socialdemokrater,, er vi ikke det min ven men vi er indimellem også enige på en lang række andre punkter.

Nå her er mit endelige opgør med min meditationsgruppe. Det blev nøjagtig til et år sammen med dem.

Aner ikke hvad Kræn-p laver, men for ham ville det måske være interessant, fordi hans forudsætninger for at forstå hvad pokker det er der gør at jeg eller mig HansKrist aldrig blev vel integreret i min meditationsgruppe er ret så store.


Nå jeg skrev i dag følgende indirekte til min gamle gruppe.

Liv er domineret af lystprincippet der igen er forbundet med vejrtrækningen. Det er det første vi møder i forbindelse med meditation og fra da af har man fået blod på tanden og man vil aldrig opgive at meditere og meditation vil fra da af ej heller længere kunne forbindes med selvdisciplin (mange opfatter meditation som en straf, altså en dem påduttet disciplin og opdragelse, kultivering dannelse (det forhold Jung sagde fra overfor i forbindelse med østens religiøse/spirituelle praksisser)). Dog (til trods for dette det lystbetonede ved enhver meditation) må meditation aldrig få en primær stilling i ens liv, da meditation altid vil være en sekundær foreteelse i ens liv i forhold til ens umiddelbare skabende kreative frie udtryk i forbindelse med ens væren til i verden der er sanselig og erfaringsmæssigt bundet, som altid suverænt skal beholde den primære stilling i ens liv (hvis dette ikke var tilfældet, den vej det vendte, ville man blive hjernedød af at meditere).

Så snart man tildeler meditation den primære stilling i ens liv, da overhaler forretningsmanden og den foretagsomme og virksomme mand og kvinde i verden ens IQ og man sakker bagud i udvikling, intelligens og kreativitet og man blir stok reaktionær og konservativ (man begynder at få underlige ideer om verden/virkeligheden, man bliver alternativ begavet). Men meditation taget i brug som den sekundære foreteelse den er berettiget til at have i folks liv, vil i den grad kunne blive en kilde til stor berigelse af ens liv på stort set alle planer; sundhed, forstandighed, dygtighed og åndsfriskhed (høj intelligens) og kreativitet ikke mindst da den kobler os til underbevidstheden eller højere bevidsthed, de glemte/overdøvede af kulturen og opdragelsen vitale potentielle autentiske dimensioner vi besidder fra naturens side/fødslens side.

Problemet i dag er at det skal se ud som om folk mediterer, men de mediterer slet ikke ret mange steder, tværtimod dyrker og kultiverer (promoverer og fremmer) de et bestemt livssyn. Som slet ikke har bund i autentiske erfaringer og biologiske forandringer i forbindelse med en meditationspraksis der er bundærlig og hæderlig.

At meditere er ikke at kultivere og dyrke, fremme og promovere bestemte livssyn. Ikke at jeg har noget imod religiøse livssyn, og metafysiske spirituelle livssyn, men de hører til på aftenskole eller på filosofi på Universiteterne eller i dansk på HF eller gymnasiet.

Når man meditere må man have en naturvidenskabelig tilgang til det. Ingen formeninger, fordomme eller teorier må man omfatte sin meditative praksis med. Det er forskning og udforskning fra scratch af, derfor er det et eventyr og spændende. Det er at rejse ind i nyt land uden landkort og pejlemærker, hvor den erfarne meditationslærer skal opfordre og opmuntre til dette modige eventyr). Dette mod til at bruge sin egen forstand (stole på sin egen hjerne og forstand) og ikke lade andre tolke hvad der er op og ned, og er særligt værdifuldt og acceptabelt. Guruer er tilbøjelige til at udstykke et værdisæt i forbindelse med deres livssyn. Det næste de gør er så at skabe en hierarkisk ordnet organisation. Hvor karismatiske personligheder dyrkes som særligt indviede, personer der er kommet "langt" og er mere i kontakt med deres autentiske selv end folk flest (dette er utroligt at man 2010 kan falde på røven for noget så sygt, som om protestantismen, det protestantiske princip at vi alle er lige meget præst/præster (reformationen, Luther's opgør med den katolske Kirke) er passeret hen over hovederne på folk), som om Karl Marx og den socialdemokratiske bevægelse er passeret hen over hovederne på folk. Det stinker og bare et semester på et sobert vesteuropæisk Universitet og man dør af grin når man bliver konfronteret med dette arrangement af falske autoriteter (Guder). Det er falsk overjegs idealitet. Falske ideer om overjeget, eller et højere selv, autentisk selv. Og bare en lille smule snusen til Marx og Freud, altså kontinental europæisk filosofisk tænkning og religionskritik (overjegs kritik), gør at man må dreje om på hælen i forhold til denne forældede forståelse af mennesket og vores bevidsthed og væren.

Nej hvis vi meditere må vi være ærlige overfor, ja lyt nu godt efter; overfor os selv og hinanden, vore medmennesker, det samfund vi lever i og er vokset op i. Vi skylder ikke guruen noget som helst, men vi skylder socialdemokratiet ikke så lidt, vi skylder det danske demokrati en hel masse.

Hvorfor dog overtage et abstrakt livssyn omkring vores autentiske selv der hænger og svæver frit i luften, der ikke magter at tage udgangspunkt i den medicinske (neurobiologiske og biologiske sundhedsmæssige) virkelighed der gælder for os; den psykologiske og psykoanalytiske virkelighed (Freud og Jung mfl) og de materielle økonomiske og medmenneskelighed (samfundskontrakterne) vilkår vores demokrati og socialdemokrati byder os. Det er helt absurd at dette at påbegynde en meditativ praksis skulle være det samme som at miste jordforbindelsen og blive alternativ begavet og tilknyttet en bestemt gurus livssyn. Og så er vi igen tilbage til at utrolig mange der tror de har en meditativ praksis, faktisk slet ikke er i nærheden af at have dette, men at de dyrker, kultiverer og fremmer og promoverer et bestemt livssyn. Længere væk fra en autentisk meditativ praksis kan man næppe komme. Hov hov jeg har ikke sagt at dette at dyrke og kultivere et bestemt livssyn ikke kan have stor personlig værdi, jeg siger blot det har intet at gøre med en autentisk meditativ praksis.

Her mediterer vi fra klokken 10 - 12. Nej det var ikke det der foregik, her dyrker og kultiverer, promoverer og fremmer vi et bestemt livssyn i forbindelse med noget vi fejlagtigt kalder for meditation, men som er suggestion/selvsuggestion i forhold til livssynet der er det styrende princip (alle kigger i en retning), ånden og stemningen på stedet. Vi blev endda undervist i hvordan vores autentiske selv tar sig ud. Kors i røven, hvor medførte det mange gnidninger at havne midt i alt dette (retfærdigvis skal siges at jeg også blev opfordret til at søge andre græsgange, som om vedkommende fornemmede den store konfrontation). Problemet var at jeg nok var den eneste der mediterede autentisk og kom med sande rapporter fra hver eneste session. Det var som at havne i sovjet eller være til et møde hos Saddam Hussein. Noget totalitært var på spil. Det var Klods Hans der gik forkert i byen. Jeg vil forske og udforske og ikke undervises i et bestemt livssyn. Hvis jeg ville det valgte jeg aftenskole eller filosofi på Universitetet.

Ikke et ondt ord om personerne, det var da takket være dem at Klods Hans trods alt fik lov at være tilstede, og vi havde til trods for livssynet, autoritetstroen og den åndelige stemning og hellighed på stedet, mange gode meningsudvekslinger. Men ånden på stedet i forbindelse med meditation, havde absolut intet med det autentiske menneske at gøre. Her blev der praktiseret livssyn og bestemt ikke mediteret. Og i den sammenhæng er det at jeg har set underviserne tilhørende denne bevægelse, på tavlen viske alt det sande og autentiske ud med en klud og krydse det over som ugyldigt. Altså set dem demonstrere at vi skal afskære forbindelsen til os selv og at dette er meditationens fornemste første opgave, dette neurotiske indgreb i forhold til os selv, hvor vi hæver os op over os selv (vores natur) og hæver os op over vore medmennesker (næstekærligheden og passionen for vore medmennesker, vores engagement i verden).

At jeg alene mediterede og aldrig kom til at tilhøre denne bevægelse og blev tilhænger af dette livssyn stod lysende forklaret i stor neonskrift i "auraen"/luften al den tid jeg kom der.

Men jeg mødte nogle yderst interessante mennesker der var dybt begravet i et bestemt livssyn og brugte meditationen helt galt, nemlig som et redskab til at lære og indarbejde dette livssyn (hjernevaske dette livssyn ind på rygmarven og ind i storhjernen). Dette er jo netop ikke meditation. Det er alene en religiøs spirituel sociologisk foreteelse, og drejer sig om identifikation og gruppetilhørsforhold i forbindelse med et bestemt livssyn.

Jeg har ikke sagt et ord om at livssynet ikke indeholdt smukke attråværdige elementer set ud fra et humanitært synspunkt, det er ikke hvad sagen drejer sig om, sagen drejer sig om hvorvidt der blev mediteret på stedet. Og det gjorde der bestemt ikke på autentisk vis. Så i det hele taget at bruge ordet, det autentiske selv, var pivfalsk og hult.

Skulle man være lidt grov kunne man sige at alle forsøgte at tilegne sig guruens ego, ved at slå deres eget ego ihjel.

Den religiøse elendighed er på en gang udtryk for og protest mod den virkelige elendighed. Religion er den betrængte skabnings suk, den er en hjerteløs verdens hjerterørelse, den er åndløse tilstandes åndsindhold. Den er folkets opium. (vist ikke den store hemmelighed eller gåde hvem der skrev dette).

Åndsindholdet på stedet var et bestemt livssyn. Altså den religiøse (uautentiske eller falske bevidsthed, livssynet) på stedet var vi moderne menneskers åndløse tilstandes åndsindhold. Og der blev bare fyldt på og fyldt på af erstatnings åndsindhold, som værn imod den virkelige elendighed som man overhovedet ikke var beskæftiget med at ændre på, hverken sig selv i biologisk forstand eller ens holdninger og relationer til omgivelserne, vore medmennesker.

Rent sociologisk er det lidt interessant hvad denne gruppe står for, hvordan den er opstået og om den formår at holde sig selv i live. Det tror jeg nu næppe, dertil mangler ophavsmanden format og gruppen var da også stort set uden den gejst og lyst der ellers naturligt er en følge af at meditere autentisk. Gruppen er et symptom på det moderne fremmedgjorte menneskes åndløse tilstand som Marx så smukt formulerede det. Om noget det moderne menneske søger fælles livssyn med en gruppe til at afhjælpe det's åndløshed skyldende den fremmedgjorthed for os selv der stadig kan tilhøre vores samfundsengagement til trods demokratiet, der jo burde have afhjulpet dette forhold, men så godt fungerer vores demokrati og samfund nok ikke endnu, derfor popper disse religiøse livssyn op selv i dag.

Tak for sangen, H.K.H. (Herlige Klods Hans) Jo, jeg tror såmænd også jeg kender omkvædet på den der vise ... og den er vist mest en parodi, måske endda en karrikatur på "Kejserens nye klæder"

Men du får da rejst noget ind og ud af eventyrene og får på vejen indhentet nogle gode erfaringer til dine drejebøger

Knus og smil fra RoseMarie

Nu vil jeg gå en tur ved Limfjorden (bor kun ca 200 meter fra Strandparken, Limfjorden her i Nørresundby) og tænke på hvem pokker denne kvinde, hende RoseMarie er?

Skide sjovt at mødes og udveksle erfaringer og drille og flirte mmm med hinanden (ja jeg flirter jo også med en Bjørn med farlige klør og med en Michael fra hovedstaden der er ræverød til trods "Gita -sangen" i hans liv som mol og indimellem med en Thomas der har hovede som en elefant og er en sand mester i skak, ja selv Simon denne elendige overfaldiske positivist ha ha utroligt som vi kommer om ad røven på ham Simon, tar røven på ham he he).

Skide sjovt at stifte bekendtskab med dig RoseMarie uden at vide hvem du er. Men de billeder der trods alt dannes i hovedet dem vil jeg nyde nu under min gåtur ved Limfjorden.

Jeg kan være i kontakt med mennesker i årevis uden at spørge til deres profession. Hvad siger det om mig, afslører det om mig?


Mange kærlige hilsner Hanskrist.

Simon har lidt frabedt sig mine kærlige hilsner, da han synes de er lige lovlige kærlige, hede, passionerde til tider.

Bravo, HansKrist. Du har virkelig forstået det, det bliver spændende at følge din videre vej op ad bjergets side på din vej mod toppen.

Nu, du har forladt din meditationsgruppe, så måske du skulle søge et kristent fællesskab. Du ved, med rollespil over de bibelske fortællinger for at lette forståelsen. Du kunne være en formidabel Paulus.

En guru er en social rolle som er forbundet med det, vi kalder vores identitet. Rollen guru er forbundet med rollen discipel og det er disciplene der skaber guruen. Disciplene får opfyldt deres forventninger og de vælger en guru, som opfylder disse forventninger. Guruen siger det, som disciplen ønsker at høre og som disciplen forstår og derfor er han i virkeligheden slet ikke en guru men blot en stakkels person fanget i sin egen sociale rolle.

Disse to, guruen og disciplen, kan kun understøtte hinanden i deres egen elendighed og uvidenhed.

Den sande guru er den, som disciplen fornægter fordi han/hun ikke forstår hvad guruen siger. Det er alt sammen sociale spil.

Der findes ingen anden sandhed end forståelsen af én selv.

For at forstå sig selv må man leve med sig selv hvert eneste sekund af éns liv. Da vi alle er forskellige personligheder, kan man ikke give nogen rettesnor for denne forståelse. Kun den enkelte kan forstå sig selv.

Forståelsen af én selv forlener mennesket med den yderste værdighed uanset hvilken social position dette menneske har, og gør mennesket selv, alene, ansvarlig for sine egne handlinger uanset årsagen til disse handlinger.

Hvad nyder du mest HansKrist? Bløde lagner, luksuriøse omgivelser, et liv der snart vil gøre dig blød og svag, eller nyder du at ligge på et trægulv i en norsk bjælkehytte mens du åbner en dåseleverpostej.

Hvorfor skelne? Hvorfor ikke gøre begge dele, de er begge nydelse?

Men mens vi lever vores liv hvad enten vi føler os bundne til at gøre hvad andre siger eller om vi har mod til at gøre hvad vi selv vil.

Hvorfor er vi så ikke samtidig klare over hvad vi selv tænker, føler og gør? Eller hvorfor er vi ikke klare over den sammenhæng vi indgår i med andre mennesker?

Denne klarhed er sandhedens lys.

Det er sikkert godt for kroppen, det, du beskriver.

Men det sind, som reducerer sin stress og øger sin koncentrationsevne er stadig uvidende.

Meditation er at trænge ind i uvidenheden og opløse den.