"Intellektet kører i ring og har INGEN indsigt!!!"
Jeg mener nærmest det modsatte må jeg sige.
Hvem lægger vi ører til? Øst eller vest?
Ud fra Paulus forståelse af tidslighed og historiskhed, sine Paulus forelæsninger, når Heidegger frem til at mennesket er til som nærværende ved altid at være fraværende i det, vi kalder nuet. Og jeg er rørende enig med dem begge. Antropologerne mener da også det er Cro magnon menneskets mest karakteristiske fortrin over for Neandertaler mennesket, at "vi" cro magnon mennesket ikke er prisgivet det vi kalder nuet, da vores forestillingsevne eller mentale kapacitet (åndelige styrke) gør os selvstændige forstandige i forhold til nuet. Mennesket lever i noosfæren og er primært et åndeligt kulturelt sprogligt/tænkende forstandigt væsen. Også det R. Steiner kalder for jeg-legemet (1)*, mennesket er det eneste væsen der har et fuldt udviklet jeg-legeme.
Hvorfor tidsånden forherliger nuet og ønsker at udslette egoet/jeget skyldes at den er under indflydelse af østens pessimistiske religioner, hinduismen især og buddhismen. Neurovidenskab står for den stik modsatte trend. Forskningen i demens og alzheimer peger på egoets helt uvurderlige betydning og at det aldrig er for sent at gå ind og styrke egoet. Masse at mentale teknikker viser sig at være virksomme og forebyggende. Tænkning, begrebsdannelse og sproglighed (især to-sproglighed) viser sig at være af stor positiv betydning. Altså man finder at tanken og dette at kunne tænke, bruge hovedet, har afgørende betydning.
Man må spørge sig selv om hvad der ka få millioner af oplyste moderne mennesker i vesten til at sætte sig ned og forsøge at ophøre med at tænke og udslette egoet?? Man skulle synes at demens og alzheimer tidligt nok kunne indfinde sig.
Der er mange alvorlige fejl i vores dages udbredte meditations systemer og undervisning. Moderne vestlig meditation burde udvikles i nøje overensstemmelse med psykiatrien, psykologien, gerontologien (demens og alzheimer og åndsfriskhed højt op i alderen) og neurovidenskab.
Hansi drillepind, altid på tværs af tidsånden. Ja tidsånden er opium for folket. Nå pjat, konkurrence og kritik, at være kritisk, er vigtige for fremskridtes/udviklingens skyld, så vi kan komme videre og trænge dybere ind i tingene, hjernen er stadig for en stor uudforsket og ikke forstået endnu.
Berøvet sin kultur ville sapiens være en åndelig krøbling ude af stand til at overleve som andet end primat af laveste rang; den ville ikke engang kunne genopbygge et samfund, der i kompleksitet svarede til bavianernes eller chimpanserne. Edgar Morin.
Menneskeånden bor i sproget, lever af sproget og tager næring af repræsentationerne, tegn/symboler, diskurser og ideer. Såvel tanken som bevidstheden bruger nødvendigvis de lingvistisk-logiske anlæg, som på en gang er både hjernemæssige, åndelige og kulturelle. Edgar Morin.
Vi er fuldt og helt blevet frugten af en biologisk evolution, og det er kun som afslutning på denne, at vi har udskilt os for at blive til sapiens-mennesker. Vi er blevet mere og mere afvigende, enestående, originale og fremmede; udenforstående i den kosmiske og senere i den biologiske udvikling. Vi har gjort os fri af den ved at opbygge kultur og noosfære. Edgar Morin.
Vi ved ikke hvad den ånd, der kan opfatte den hjerne, der frembringer den, er. Eller hvad en hjerne, der kan frembringe den ånd, der opfatter den, er. Edgar Morin.
Menneskeånden er ikke længere alene og uden for livet, den udvikler et nyt liv - åndens liv - i en ny verden - åndens verden.
Den levende ånd, trækker sig ikke bort fra livet, men udvikler det (livet) i sig selv og i os.
Bevidstheden viser sig at være i stand til at virke tilbage på ånden, modificere den og reformere den, og dermed reformere selve det levende væsen.
Edgar Morin.
(1)*:
Det fysiske legeme har mennesket tilfælles med hele den synlige omverden, æterlegemet har det tilfælles med planterne og dyrene, astrallegemet med dyrene. Det fjerde led, JEGét (jeglegemet), har det imidlertid for sig selv. Det gør mennesket i stand til at sige "jeg" til sig selv, at komme til selvstændighed. Rudolf Steiner.
R. Steiner er iøvrigt også dybt inspireret af Paulus. Hvor han siger at alle kristendommens grundsandheder dem finder vi hos Paulus. Også her vi finder hans kritik og afstandstagen til teosofferne, som han ellers var i spidsen for en periode her i europa. New age, vore dages, tidsåndens, religiøsitet, er stort set teosofisk tankegods.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!